Fakta Ecuador
Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Ecuador-
Sprog Spansk og quechua
-
Hovedstad Quito
-
Indbyggere 15, 8 mio.
-
Religion Romersk-katolicisme
-
Valuta Amerikansk dollar
-
Areal 283.561 km2
Værd at vide
Tidsforskel
Tidsforskellen mellem Danmark og Ecuador/Galápagos varierer alt efter, om Danmark har sommer- eller vintertid:
Sommertid – 7 timer (Galápagos – 8 timer)
Vintertid – 6 timer (Galápagos – 7 timer)
Transport i Ecuador og Galápagos
Bus
Busser i Ecuador har ikke helt samme standard, som man kender fra Europa. Vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition, hvor det er muligt.
Kano
På floderne i Amazonregionen sejler vi i gode lokale kanoer, både motoriserede og ikke-motoriserede.
Prisniveau i Ecuador
Drikkepenge
Regn med at lægge 10–15 % af den samlede regning i drikkepenge, alt efter hvor tilfreds du har været.
Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.
For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.
Valuta og kreditkort
Ecuador har dollar-økonomi – møntfoden hedder US Dollars (USD) (1 dollar = 100 cent). Sørg gerne for at have vekslet hjemmefra.
MasterCard, Visa og American Express er anvendelige som betalingsmiddel på de store hoteller og i visse butikker i Quito, men udenfor hovedstaden er de kun brugbare i få tilfælde. Flere steder lægges op til 12 % oven i prisen, når man betaler med kort. Det er relativt nemt at hæve penge med kreditkort i Quito, men vanskeligt i mindre byer.
OBS! Kreditkort kan ikke bruges til betaling af nationalparkafgifter ved indrejse til Galápagos.
Elektricitet
Telefon og internet
Drikkevand og hygiejne
Hoteller og større restauranter har moderne/vestlige toiletforhold. På offentlige toiletter eller i landområder kan standarden være mere primitiv med manglende toiletpapir og lignende. Medbring selv toiletpapir eller en pakke intimservietter, og evt. hånddesinfektions-gel (fås bl.a. på danske apoteker). Så er behovet for vand ikke så påtrængende.
Vi anbefaler, at du kun drikker vand købt på flaske og undlader at drikke postevand.
Takt og tone
Ecuador har en stærkt stigende turistindustri, som i dag udgør en væsentlig del af landets samlede økonomi. Selvom vi således giver beskæftigelse til mange mennesker, skal vi altid huske på, at vi er gæster i et andet land og naturligvis respektere befolkningen og dens kultur. Der findes f.eks. stadig mange indianere, som ikke ønsker at blive fotograferet.
Det er også vigtigt at huske, at de naturområder, vi besøger, er totalfredede reservater, oprettet til beskyttelse af dyr, planter og økosystemer. Det er strengt forbudt at indsamle eller beskadige planter, at forstyrre dyrs adfærd, samt at færdes uden for de afmærkede stier. Al form for affald skal indsamles og bringes med tilbage.
På museums- eller kirkebesøg skal du sørge for at være tækkeligt klædt med dækkede arme og ben for at vise respekt.