Fakta Serbien
Herunder kan du læse en række forskellige praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Serbien.-
Sprog Serbisk
-
Hovedstad Beograd
-
Indbyggere 7 mio.
-
Religion Serbisk-ortodokse
-
Valuta Serbiske dinarer (RSD)
-
Areal 88.360 km2
Værd at vide
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Serbien.
Transport i Serbien
Beograd har et godt udbygget offentligt trafiksystem med busser, tog og sporvogne.
Prisniveau
Priserne i Serbien er absolut overkommelige og betydeligt lavere end i Danmark. Et godt måltid mad kan fås for ca. 50 danske kroner, men det er naturligvis muligt at få et måltid mad i alle prisklasser.
Valuta og kreditkort
I Serbien er den officielle valuta dinar. Der er gode muligheder for at veksle udenlandsk valuta som euro og US-dollar. Man kan benytte internationale kreditkort som Visa, MasterCard, American Express mv.
Drikkepenge
Elektricitet
I Serbien har man 220 volt, og stikkontakterne er de samme som i Danmark.
Telefon og internet
Den internationale landekode for Serbien er +381. Forhør dig eventuelt hos din mobiloperatør angående dækning og priser for samtaler i Serbien. Der er mange internetcaféer i de større byer.
Drikkevarer og hygiejne
Det tilrådes at drikke vand fra flasker. Hygiejnen kan svinge fra sted til sted, så tag dine forholdsregler og medbring selv vådservietter og evt. hånddesinfektions-gel.
Rygning
Der er ingen officielle regler vedr. rygning.
Takt og tone
Serberne er et moderne, gæstfrit folkefærd, og der er ingen særlige retningslinjer for påklædning og adfærd. Ved besøg i kirker og klostre er det kutyme, at man ikke har bare ben, og at man ikke bærer hat eller kasket.