Fakta Kirgisistan
Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Kirgisistan.-
Sprog Kirgisisk og russisk
-
Indbyggere 5,6 mio.
-
Hovedstad Bisjkek
-
Religion Islam
-
Valuta Som
-
Areal 198.500 km2
Flyrejsen og ankomst til Kirgisistan
Flybillet
Alle rejsedeltagere får udleveret elektroniske flybilletter til ud- og hjemrejse. De oplyste tidspunkter er altid lokaltider.
Tolddeklaration
Ved ind- og udrejse udfyldes en tolddeklaration, som gennemgås i tolden. Vær omhyggelig med udfyldningen, og husk at angive nøjagtigt det medbragte beløb i rubrikken vedrørende valuta. Du kan blive bedt om at fremvise din kontantbeholdning, og hvis tolderne finder afvigelser, kan det skabe problemer. I de senere år er kontrollen af tolddeklarationen dog blevet mere lempelig, og måske udelades den helt.
Ankomst
Ved ankomsten til Manas Lufthavn i Bisjkek samles alle rejsedeltagere. Hvis rejselederen ikke er med gruppen, er det vigtigt, at alle rejsedeltagere er opmærksomme på, at hele gruppen er samlet. Herefter fortsætter gruppen mod udgangen.
Tidsforskel
Tidsforskellen mellem Danmark og Kirgisistan varierer, alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid:
Sommertid + 4 timer
Vintertid + 5 timer
Transport
Økonomi
Drikkepenge
Valuta og kreditkort
I Kirgisistan anvendes valutaen som (KGS): 1 som (S) er inddelt i 100 tyyyn (t). Kursen følger den russiske rubel og ændres konstant.
Det nemmeste er at veksle til kirgisiske som i Kirgisistan. Dette kan gøres på lokale vekslingskontorer i Bisjkek og Karakol. Dansk valuta kan ikke veksles, så medbring kontant valuta i euro (gerne sedler på 50 og 100 euro) eller amerikanske dollars (sedler på 20 og 50 USD). Prøv at medbringe så nye og intakte sedler som muligt. Det kan være vanskeligt at veksle gamle, lasede sedler i Kirgisistan.
Kreditkort som Diners, Mastercard, Visa og lignende kan kun benyttes ganske få steder, og vi anbefaler ubetinget, at du medbringer kontanter i euro eller amerikanske dollars. Rejsechecks er ligeledes uanvendelige.
Elektricitet
Telefon og internet
Den internationale landekode for Kirgisistan er +996. Mobiltelefoner kan anvendes flere og flere steder, men der er områder i Kirgisistan, der ikke har dækning. Det kan være dyrt at bruge mobiltelefon fra Kirgisistan til at foretage og modtage opkald, sende sms samt gøre brug af datatrafik – tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser i Kirgisistan.
I større byer som Karakol og Bisjkek er der på internetcafeer og i større varehuse mod betaling adgang til pc’er med internetforbindelse.
Hygiejne
Hoteller, gæstehuse og større restauranter har vestlige toiletforhold. På offentlige toiletter og i landområder kan man dog komme ud for mere primitive forhold som såkaldte pedaltoiletter og manglende toiletpapir. Og ved overnatning i jurter for eksempel ved Son-Kul-søen må man nøjes med primitive das-skure – ligesom nomaderne selv gør. Medbring altid toiletpapir eller en pakke vådservietter og evt. hånddesinfektions-gele (fås bl.a. på danske apoteker). Så er behovet for vand ikke så påtrængende.
Vandet i Kirgisistan kan sagtens drikkes, men i Bisjkek kan det smage af klor. Derfor kan det være en god idé at købe lidt vand i lufthavnen. I provinsen kommer vandet direkte fra bjergene og smager skønt.
Takt og tone
Kirgiserne er umådeligt søde og venlige og har sjældent noget imod at blive fotograferet. Husk alligevel at spørge om lov, før du tager billeder af folk. Det er ikke velset at fotografere politi og militærpersoner – heller ikke politi- og militærposter.
Kirgiserne er muslimer, men ikke synderligt religiøse, og du kan roligt bruge samme beklædning, som du bruger hjemme. En undtagelse er dog ved besøg i moskeer og russiskortodokse kirker, hvor korte shorts og ærmeløse bluser ikke er velsete.
Ligesom i de fleste andre lande findes der også i Kirgisistan gadebørn og tiggere. Ønsker du at hjælpe gadebørnene, er det oftest bedst at donere pengene til en nødhjælpsorganisation, som forestår projekter til gavn for gadebørnene. Men vær opmærksom på, at ikke alle børn, som henvender sig, gør det for at tigge. Ofte ønsker de blot at øve sig i at tale engelsk. Der findes også en del ældre mennesker, som henvender sig med fremstrakt hånd. Mange kirgisere giver dem lidt mønter (svarende til cirka 10 øre), og du kan efterleve deres eksempel, hvis du har lyst.