Fakta Madagaskar
-
Sprog Madagaskisk, stammesprog og fransk
-
Indbyggere 27 mio.
-
Hovedstad Antananarivo
-
Religion Traditionelle trosretninger og kristendom
-
Valuta Madagaskisk ariary (MGA)
-
Areal 590.000 km2
Værd at vide
Tidsforskel
Tidsforskellen mellem Danmark og Madagaskar varierer efter vores sommer- og vintertid.
Sommertid + 1 timer/vintertid + 2 timer.
Transport
Bus
Busser i Madagaskar har ikke helt samme standard, som man kender fra Europa. Vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition, hvor det er muligt.
Fly
På vores rundrejser i Madagaskar flyver vi ofte de længere strækninger med indenrigsfly. Hvor dette er tilfældet, vil rejselederen orientere rejsedeltagerne om praktiske forhold ved check-in i lufthavne og flyvetid på den pågældende strækning.
Økonomi
Drikkepenge
Valuta og kreditkort
Elektricitet
Telefon og internet
Den internationale landekode for Madagaskar er + 261. Det er dyrt at bruge mobiltelefonen – tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser i Madagaskar.
I de større byer er det muligt at finde internetcaféer, og de større hoteller tilbyder også internetservice mod betaling. Forbindelsen er dog ikke altid så hurtig.
Drikkevarer og hygiejne
Hoteller og større restauranter har moderne/vestlige toiletforhold. Ude i byen kan man dog komme ud for såkaldte pedaltoiletter og manglende toiletpapir. Standarden på offentlige toiletter eller i landområder kan også forekomme primitiv. Medbring selv toiletpapir eller en pakke vådservietter, og evt. hånddesinfektions-gel, så er behovet for vand ikke så påtrængende.
Du bør ikke drikke vand fra hanen. Køb i stedet vand på flaske.
Takt og tone
Befolkningen i Madagaskar er generelt meget åbne og tager mod turister med et smil. Det ligger ikke til madagaskerne at rette på folk, og de går ud fra, at man som gæst selv har sat sig ind i, hvordan man opfører sig ved ankomsten til landet, og hvordan man passer på naturen.
Det er mest velset, at påklædningen ikke er for udfordrende eller for kort. Det er ligeledes heller ikke god tone, at man som turist viser vrede eller blive ophidset offentligt. Kommer du i en situation, hvor du føler dig dårligt behandlet, kan du henvende dig til rejselederen, som kan hjælpe med at rede trådene ud.
Tiggere opleves i nogle områder, og det kan være svært at håndtere. Lyt til rejselederens råd, og giv aldrig penge til børn.
Når du bevæger dig i naturen, er det vigtigt, at det gøres på en respektfuld måde, der forstyrrer de vilde dyr mindst muligt. Lad derfor være med at komme for tæt på dyrene, og undlad at fodre dem.