Vaccination Peru

Skyer og et skær af magi over Machu Picchu

Herunder finder du en oversigt over de vaccinationer, der anbefales ved rejser til Peru.

Vaccinationsanbefalinger opdateret november 2022.

Vaccinationer

Kort rejse, under 3 uger, til turistområder: hepatitis A - difteri/stivkrampe - gul feber
Rejse over 3 uger, desuden: tyfus - evt. hepatitis B
Længere ophold, desuden: hepatitis B - evt. rabies (hundegalskab) - tuberkulose


Højdesyge
Når du opholder dig i mere end 2.500 meters højde, er der risiko for, at du udvikler højdesyge. For at undgå højdesyge er det vigtigt aldrig at stige mere end 4-500 meter i døgnet. Drik også rigeligt med væske og sørg for akklimatisering, inden du går højere op.

Symptomerne på højdesyge er hovedpine, svimmelhed og åndenød, og har du vedvarende eller tiltagende symptomer, bør du omgående sørge for at komme ned i lavere højde.

Gul feber
Gul feber-vaccinationscertificat kræves af rejsende, der kommer fra et gul feber-område. En vaccine mod gul feber skulle tidligere fornyes hvert 10. år. Det er nu ændret, så en vaccine gør dig immun over for gul feber hele livet.

Nogle ældre personer har tendens til at få svære bivirkninger af vaccinen mod gul feber. Derfor er mange læger  forsigtige med at vaccinere ældre personer. Hvis du af den grund ikke ønsker at blive vaccineret mod gul feber, kan du få din læge eller klinikken, hvor du bliver vaccineret, til at skrive i dit vaccinationskort, at du af medicinske årsager ikke er vaccineret mod gul feber. Dette accepteres af immigrationsmyndighederne.

Malaria
Der er principielt malaria i hele Peru ved ophold under 1.500 meter, specielt i Amazon-området. Man skal være meget omhyggelig med forebyggelse af myggestik, brug myggespray med DEET eller AUTAN og anvend imprægneret myggenet eller bo på hoteller med aircondition. Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud.

Denguefeber
Der er denguefeber i hele Peru, også i byerne. Der findes ingen vaccine eller medicin, man kan tage forebyggende. Man skal være omhyggelig med at beskytte sig mod myggen med myggespray med DEET eller AUTAN. Denguemyggen stikker hyppigst lige omkring solopgang og solnedgang.

Du kan få mere information om de sygdomme, der foranlediger de forskellige vaccinationer her: Almindeligt forekommende sygdomme

Køb vaccine

Albatros Travel har lavet et samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service og kan tilbyde 10% rabat på vaccinekøb samt et reduceret konsultationsgebyr.

Du skal blot henvise til Albatros Travel i klinikken, så får du rabatten.

Klik her for at læse mere om vaccineanbefalinger og booke en tid.

Perurejser

  • Max. 24 deltagere

    Peru – Inkarigets skatte

    Enestående naturscenarier og kulturel mangfoldighed i det gamle Inkariges højborg, Peru.

    4,6
    • 2 afrejser
    • 17 dage
    • Fra 36.998,–
    fra København
  • Peru - Vejen til Machu Picchu

    Vi følger i inkaernes fodspor gennem Andesbjergene til fantastiske Machu Picchu

    4,5
    • 10-10-2024
    • 10 dage
    • 27.998,–
    fra København
  • Maks. 24 deltagere

    Fra Machu Picchu til Påskeøen

    Eventyrrejse med Inkaernes hemmelige by, Machu Picchu og Påskeøen – en af de fjernest beliggende øer i verden med de verdensberømte Moai.

    • 2 afrejser
    • 14 dage
    • Fra 52.998,–
    fra Billund