Togrejse gennem Polens hjerte

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Warszawa, Wroclaw og Krakows historiske skatte

Polen og dets befolkning har gennem århundreder gennemlevet flere omvæltninger end de fleste andre europæiske lande. Det har sat sine tydelige spor i form af de mange forskellige stilarter i landets smukke middelalderbyer, de storslåede fæstningsværker og borganlæg, samt en stolthed over den nyvundne selvstændighed. 

På denne rejse kombinerer vi det nye og gamle Polen, når vi besøger de største og vigtigste byer i den polske selvforståelse. Og det hele foregår med tog!

Vi starter i hovedstaden Warszawa med dens imponerende boulevarder, smukke pladser og levn fra det kommunistiske styre. Med komfortable tog begiver vi os videre mod Polens hyggeligste by, Wroclaw, hvor kun ganske få turister endnu har fundet vejen til. Her skal vi opleve den velbevarede gamle bydel, byens mange små kanaler, samt ikke mindst nyde den lokale stemning. Der er også mulighed for at tage med på tur til et af landets største og mest imponerende slotte, Zamek Ksiaz, som troner i det smukke gamle naturland.

Turen afsluttes i den smukke sydpolske by Krakow. Her skal vi gå på opdagelse i byens jødiske kvarter og den imponerende gamle bydel, ligesom der også er mulighed for at genopleve krigens rædsler i Autschwitz.

Der vil være god tid til at gå på oplevelser på egen hånd i de smukke gamle byer.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Zloty

Dagsprogram 8 dage
Dag 1
København – Warszawa. Ankomst og byrundtur inkl Museum for Livet under kommunismen
Dag 2
Warszawa. Byvandring inkl. Kulturpaladset, Kongevejen, lokal frokost og tid på egen hånd
Dag 3
Warszawa – Wroclaw. Med tog gennem det polske kerneland og byvandring i Wroclaw
Dag 4
Wroclaw. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til slottet Ksiaz og landlig idyl incl lokal frokost
Dag 5
Wroclaw – Krakow. Ankomst til Krakow og den jødiske bydel
Dag 6
Krakow. Byrundtur med det store torv Rynek Glowny, Wawel-slottet og domkirken
Dag 7
Krakow. Tid på egen hånd eller mulighed for tilkøbsudflugt til koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau inklusive lokal frokost
Dag 8
Krakow – København. Morgenmad og hjemrejse

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
8.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Warszawa. Ankomst og byrundtur inkl Museum for Livet under kommunismen Ca. 30km
Genstande fra kommunismens tid

Vi flyver fra København og lander i Warszawa godt en time senere. Efter at have fået udleveret vores bagage 
kører vi mod centrum. Undervejs får vi et godt indtryk af hovedstadens mange udtryk. Siden 1596 har Warszawa været Polens hovedstad, men her findes ikke mange levn tilbage fra tiden før 2. Verdenskrig, da byen blev helt ødelagt af nazisterne. Men byen har formået at løfte sig fra asken som en fugl Fønix og er i dag Polens helt store økonomiske center. I dag har stort set alle bygninger i Warszawa en fødselsdato i efterkrigstiden, og små levn fra de gamle strukturer ses i de genopførte områder Stare Miasto (den gamle by) og Nowe Miasto (den nye by). 

Vores første stop er byens nyåbnede markedshaller Hala Koszyki. Det tidligere Folkets Bazaar blev opført i 1906-08 og gennemgik en fuldstændig renovering i 2016. I dag byder hallerne på et hav af forskellige spisesteder, som dækker alt fra traditionelt polsk mad til moderne asiatisk, fransk etc. (frokost er ikke inkluderet i rejsens pris)

Herfra fortsætter vi på gåben til det lille museum med det sigende navn, Museet for Livet under Kommunismen. Her kommer vi helt tæt på livet, som det blev levet før Murens fald. De mange udstillede genstande, fra cykler og biler til tøj, møbler, køkkengenstande m.m., fortæller historien om hverdagen for de mange polakker, som voksede op i perioden 1945-1989. 

Efter nogle spændende oplevelser begiver vi os det sidste stykke til vores hotel. Undervejs passerer vi et typisk eksempel på stalinistiske arkitektur i form af skyskraberen Kulturpaladset, som med sit klokketårn fortsat er Warszawas højeste bygning. Sidst på eftermiddagen, når vi frem til vores hotel, hvor vores værelser står parat. 

Efter at have hvilet os lidt går vi ud for at spise på en lokal restaurant.

Dag 2
Warszawa. Byvandring inkl. Kulturpaladset, Kongevejen, lokal frokost og tid på egen hånd
Stort set alle bygninger i Warszawa er fra efter 1945

Efter en god nats søvn er det blevet tid til at tage på en byrundtur i den polske hovedstad. Med 1,7 millioner indbyggere er Warszawa den største by i Polen. Siden kommunismens fald i 1989 har Warszawa udviklet sig meget hurtigere end Polen som helhed. Byen har især ændret sig meget gennem de sidste 10 år og er fortsat i rivende udvikling. Warszawa har længe været det nemmeste sted i Polen at finde beskæftigelse, og derfor er mange af byens indbyggere første eller anden generation og stammer fra hele landet. Selv om meget af Warszawa synes at efterligne vestlige byer, er der mange særegenheder, som du ikke vil finde i de vestlige hovedstæder, for eksempel den kommunistiske æra-bar, Bar Mleczny ("mælkebar"), der fortsat er i drift. De monolitiske grå boligblokke, der kendetegner meget af byen, især dens ydre områder, er et levn fra den stalinistiske utilitarisme, der dominerede genopbygningen. Et typisk eksempel på den stalinistiske arkitektur er skyskraberen Palace of Culture (palac kultury), som vi naturligvis skal op i, så vi kan få en fornemmelse af den polske hovedstad set fra oven.

Vi skal efterfølgende på en tur rundt i byen og se de mange seværdigheder som Kongevejen, kongeslottet, kulturpaladset, universitetet, parkerne og meget mere. Alt ligger på den vestlige bred af Wisla-floden, der deler byen i to. Vi ender ved den gamle bydel, hvor der er mulighed for at nyde en sen frokost og ser nærmere på de smukke bygninger og pladser. 

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd og udover den gamle bydel, er Warszawa ikke kun berømt for sin rige historie, men også for sin pulserende sociale scene: fra rigelige indkøbsmuligheder til gourmet madoplevelser – byen har alt, der skal til for at blive det næste store turist-hotspot i Østeuropa!

Dag 3
Warszawa – Wroclaw. Med tog gennem det polske kerneland og byvandring i Wroclaw Ca.350km, 4 timer (tog)
Wroclaw er især kendt for sin Rynek, byens hovedplads

Vi sover lidt længere i dag, inden vi begiver os mod Polens fjerdestørste by, Wroclaw. Turen tilbagelægges med de polske statsbaner, der klare strækningen på lidt over 4 timer.

Byen har længe levet en forholdsvis anonym tilværelse i skyggen af de mere kendte polske byer, Kraków og Warszawa. Ganske ufortjent, for Wroclaw har rigtig meget at byde på. Byens omskiftelige tilhørsforhold har skabt en unik mangfoldighed, som i dag er en af Wroclaws største styrker. Byens blanding af bøhmiske, østrigske, preussiske, jødiske og polske traditioner og arkitektur går i symbiose og gør byen ganske unik.

Wroclaw er især kendt for sin Rynek, byens hovedplads, som vi naturligvis skal opleve på nærmeste hold.
Pladsen, hvis historie går tilbage til 1300-tallet, domineres af byens rådhus. Det har taget 250 år at bygge rådhuset, og det kan tydeligt ses på bygningens arkitektur, som bærer både gotiske, renæssance- og tidlige barokelementer. Bygningen og især dens facader mod øst og syd er ganske afgjort en af Wroclaws historisk mest interessante.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Det er nærliggende at besøge nogle af de små øer i floden Odra, der slynger sig gennem byen. Den vigtigste af øerne er Katedraløen, som har fået sit navn fra Johannes Døberen Katedralen, som blev slemt ødelagt under Anden Verdenskrig. Den er øens vigtigste seværdighed og er især interessant for sine fine glasmosaikker og orgel, som er Polens største kirkeorgel. Katedraløen er også interessant for sit liv og stemning og sine gaslamper i gammel stil, som bliver tændt og slukket af en vægter.

Aftensmaden kan passende indtages i en af byens mange gode restauranter. Er man i tvivl om, hvilken man skal vælge, er rejselederen naturligvis behjælpelig med gode tips og ideer. 

Dag 4
Wroclaw. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til slottet Ksiaz og landlig idyl incl lokal frokost Ca. 150km
Książ Slot

I dag er der mulighed for selv at gå på opdagelse i den smukke gamle by, hvis man ikke foretrækker at tage med på en tilkøbsudflugt til nogle af områdets mest interessante seværdigheder, Książ Slot, Polens tredjestørste slot, og den UNESCO anerkendte, Fredskirke i byen Świdnica, som er en lille, meget hyggelig landsby ca. 50km sydvest for Wroclac. (Tilkøbsudflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Ksiaz slottet er opført i slutningen af det 13. århundrede af den tyske Hertug Bolko I von Schweidnitz og fik navnet Fürstenstein. Slottet har skiftet ejere flere gange gennem historien og havde under de tilbagevendende krige i området en vigtig strategisk betydning. Under Anden Verdenskrig blev slottet brugt af nazisterne og der blev anlagt et omfattende tunnelsystemer under slottet. Efter krigen blev slottet plyndret af sovjetiske tropper, og fra 1946 tilhørte det forskellige statslige enheder. Slottet er nu en offentlig attraktion med en smuk park, gallerier og udstillinger m.m.

Efter at have besøgt det imponerende slot, spiser vi en lokal frokost, inden vi lægger vejen forbi den charmerende landsby, Świdnica . Her finder vi den imponerende lutheranske fredskirke, et UNESCO-verdensarvssted, som er en af Europas største trækirker. Opført i 1657 som et resultat af de religiøse begrænsninger efter den Westfalske fred, står den som et symbol på religiøs tolerance. Kirken blev konstrueret i en periode, hvor kun tre ikke-katolske kirker blev tilladt i hvert hertugdømme, og de enkelte kirker måtte kun opføres uden synlige tårne eller klokker. Derudover skulle kirkerne udelukkende bygges af træ, ler og strå.

Denne helt specielle kirke er ikke kun en arkitektonisk bedrift men også et kulturelt ikon, der fortæller historien om tro og udholdenhed i en tid med stor religiøs uro. I dag fungerer kirken ikke kun som et religiøst samlingspunkt, men også som et historisk monument, der tiltrækker besøgende fra hele verden med sin unikke historie og skønhed.

Kirken ligger i umiddelbar nærhed af byens historiske torv, som er omkranset af farverige byhuse, der stammer tilbage fra renæssancen og barokken. På markedspladsen faldbydes et væld af lokale specialiteter og kunsthåndværk, og de mange små cafeer tilbyde kaffe og kage til en overordentlig rimelig penge.

Vi returnere til vores hotel sidst på eftermiddagen, hvorefter resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Dag 5
Wroclaw – Krakow. Ankomst til Krakow og den jødiske bydel Ca. 270km, 3½ time (tog)
Markedshal Sukiennice

Har man ikke nået at indsnuse nok af stemningen i Wroclaw er det en oplagt mulighed for de morgenfriske at gå en lille tur i det hyggelige område omkring hotellet, inden det er blevet tid til at sige farvel til Wroclaw og goddag til en anden af Polens smukke, historiske byer, Kraków.

Vi begiver os atter mod togstationen, hvor vores tog til Krakow venter. Undervejs krydser vi floder og småskove, med udsigt til de åbne vidder, der karakteriserer det polske landskab. Indimellem kan man se bønder, der arbejder i markerne, og små landsbyer med traditionelle polske huse. Mens man nærmer sig Krakow, begynder man at ane konturerne af byens historiske skyline, inklusive de ikoniske spir af Wawel Slot.

Kraków er en af de byer i Polen, som klarede sig bedst igennem 2. Verdenskrigs ødelæggelser. Navnet Krakow siges at stamme fra Krak, den mand som i følge legenden dræbte en drage, der længe havde plaget indbyggerne, hvorefter han grundlagde byen.

Ved ankomst til Krakow bliver vi afhentet i bus og begiver os straks på eventyr, når vi kigger forbi det jødiske kvarter Kazimierz. Bydelen er et livligt sted med mange cafeer, restauranter og butikker. I kvarteret besøger vi bl.a. en af de gamle synagoger og den jødiske kirkegård. Vi fortsætter til Podgorze-distriktet, hvor tyskerne under anden verdenskrig oprettede en jødisk ghetto. Da Tyskland invaderede Polen i 1939, levede 65.000 jøder i Kraków. Kun 6.000 jøder overlevede krigen og koncentrationslejrene. I Podgorze er der i dag et mindesmærke, som med 70 tomme stole symboliserer jødernes efterladte ejendele.

Efter nogle spændende oplevelser begiver vi os mod vores hotel, hvor resten af aftenen er til fri afbenyttelse. Det er nærliggende at søge mod byens store torv, Rynek Glówny, der ikke alene er ét af Europas største torve, men også ét af de smukkeste med caféer og restauranter. Her findes også den gamle markedshal Sukiennice, som er den gamle bys sjæl og hjerte, med små kunstfærdigt udformede træboder, hvor der sælges ravsmykker, træskærearbejder – ja allehånde kunsthåndværk. 

Dag 6
Krakow. Byrundtur med det store torv Rynek Glowny, Wawel-slottet og domkirken
Kongeslottet Wawel

Krakow har meget at byde på og i dag ser vi nærmere på de mest imponerende bygninger. I den elegante gamle bydel Stare Miasto står fortidens smukke kirker, monumenter og bygninger endnu, og flere af dem er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Den store middelalderlige markedsplads er den største af sin art i Europa. Krakow er en historisk by, der tager os gennem forskellige tidsaldre, når det kommer til kunst og arkitektur.

Kongeslottet Wawel stammer fra 1500-tallet, og det siges, at byen er vokset op omkring det højdedrag, som slottet hviler på. På slottet, som nu er et enormt museum, kan man besøge de kongelige gemakker og kronjuveler, samt en kunstsamling med blandt andet maleriet ”Damen med Hermelinen” af Leonardo da Vinci. I Wawel-katedralen præsteviedes i 1946 manden, som senere blev pave Johannes Paul II.

Mit på hovedtorvet Rynek Glowny finder vi den gamle markedsplads fra 1500-tallet, og også i dag er pladsen et livligt mødested med marked, barer, restauranter og cafeer. Her ligger også Mariakirken, som blev grundlagt i 1200-tallet. Læg mærke til melodien, som spilles på trompet hver time fra kirketårnet. Melodien afbrydes undervejs for at hædre en trompetist, som under mongolernes invasion blev skudt, da han spillede i tårnet.

Resten af dagen er til oplevelser på egen hånd, hvor rejselederen naturligvis er behjælpelig med anbefalinger til restauranter m.m.

Dag 7
Krakow. Tid på egen hånd eller mulighed for tilkøbsudflugt til koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau inklusive lokal frokost Ca. 140km
Koncentrationslejren Auschwitz i byen Oswiecim

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, hvis man ikke har lyst til at deltage på en udflugt til den tidligere koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau. (Tilkøbsudflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Vi skal i dag opleve en af de mange dystre kapitler i den polske historie, når vi besøger den tidligere koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau. Lejren er blevet et symbol på et af de mørkeste kapitler i Europas historie, hvor en million jøder mistede livet. Det var også i Auschwitz-Birkenau, Josef Mengele udførte sine forfærdelige medicinske eksperimenter på fanger. Vi besøger både Auschwitz og Birkenau. Det er svært ikke at blive påvirket af besøget og begivenhederne fra den grusomme periode af europæisk historie.

Efter nogle spændende oplevelser er det blevet tid til en lokal frokost inden vi om eftermiddagen returnerer til Kraków.

Resten af dagen er til oplevelser på egen hånd, hvor rejselederen naturligvis er behjælpelig med anbefalinger til restauranter m.m.

Dag 8
Krakow – København. Morgenmad og hjemrejse

Vi spiser morgenmad på hotellet, inden vi begiver os mod lufthavnen i Krakow, hvor vores fly venter.

Udflugt

Udflugtspakke til slottet Ksaiz og UNESCO kirken i Swidnica, samt koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau inkl. frokost

På denne rejse tilbyder vi to tilkøbsudflugter, som kan købes samlet eller hver for sig.

Den første tilkøbsudflugt går til Książ slottet og området omkring Swidnica. Såvel Ksiaz slottet, som er Polens tredjestørste og den UNESCO anerkendte, Fredskirke i byen Świdnica lokker med imponerende historie og smukke landskaber. Vi har inkluderet en hyggelig lokal frokost, ligesom der også bliver tid til at gå på opdatelse i den gamle, charmerende landsby Swidnica. Læs mere om udflugten under dag til dag programmet.

Pris: 998 kr. pr. person  

(Tilkøbsudflugten gennemføres ved min. 15 deltagere)

Den anden udflugt går til den tidligere koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau. Lejren er blevet et symbol på et af de mørkeste kapitler i Europas historie, hvor en million jøder mistede livet. Det var også i Auschwitz-Birkenau, Josef Mengele udførte sine forfærdelige medicinske eksperimenter på fanger. Vi besøger både Auschwitz og Birkenau. Det er svært ikke at blive påvirket af besøget og begivenhederne fra den grusomme periode af europæisk historie.

Efter nogle hårrejsende oplevelser spiser vi en god lokal frokost inden vi om eftermiddagen returnerer til Kraków.

Pris: 698 kr. pr. person 

(Tilkøbsudflugten gennemføres ved min. 15 deltagere)

Udflugtspakken kan også købes samlet

Pris 1.498 kr. pr. person 

Prisen inkluderer:

Udflugt til slottet Ksaiz og landsbyen Swidnica

  • Transport hotel i Wroclaw t/r
  • Albatros rejseleder
  • Frokost på lokal restaurant
  • Entre til slottet Ksaiz og fredskirken i Swidnica

Udflugt til koncentrationslejr Auschwitz-Birkena

  • Transport hotel i Krakow t/r
  • Albatros rejseleder
  • Entre til koncentrationslejren
  • Frokost på lokal restaurant

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 8.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.498,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • København – Warszawa direkte og Krakow – København via Warszawa
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
  • Udflugter som nævnt i programmet
  • Morgenmad dag 2 – 8, frokost dag 2 og middag dag 1
  • Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse 
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 40 €)
  • Tilkøbsudflugter på dag 4 og dag 7
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagarantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

For at kunne deltage på denne tur skal du være i stand til selv at bære/trille din bagage mellem hotellerne og togstationerne. Vi bor på hoteller placeret tæt på togstationen, så det vil ikke være langt du skal bære din bagage.

Desuden er det en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Ikke egnet for gangbesværede

Da en stor del af udflugterne på denne rejse vil foregå til fods, forventes det, at rejsedeltagerne er mobile, selvhjulpne og kan færdes uden hjælp.

Byvandringer

I såvel Warszawa, Wroclaw og Krakow foregår byrundturen til fods. Det forventes derfor at man er almindelig godt gående, da vi vi forventer at gå mellem 5 – 10 km på dage med byvandring.

Togtransport

Tognettet i Polen er udviklet voldsomt over de seneste årtier med mange daglige afgange mellem de største byer. Togene er moderne og med fine flysæder og ofte er det 6 personers kupeer man fordeles i. Alle vogne er udstyret med separate toiletter og på enkelte togsæt findes også en spisevogn. Det anbefales dog at indkøbe medbragt snacks/frokost inden afrejse fra stationen. Der er ingen bagageservice, så man skal selv bære sin bagage ombord og få den på plads i togene.

Besøg i ortodokse kirker

I ortodokse kirker er det sædvane, at kvinder dækker håret med et tørklæde. Det kan derfor være en god idé at medbringe et sådant på udflugterne i land. Mænd derimod bør ikke bære hovedbeklædning i kirkerne.

Hånden på hjertet

Hoteller

Vores hoteller i Warszawa og Wroclaw er nye moderne hoteller der ligger i kort gåafstand fra banegården (max 300m). I Krakow har vi valgt et hotel der er ligger tæt på den gamle bydel. For alle hoteller har lokationen været en prioritet – men alle hoteller vi benytter er gode turistklasse hoteller.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser