Sydafrika-safari i Greater Kruger National Park

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Få et eventyrligt afbræk fra hverdagen på en rejse til en helt anden verden. Oplev vild natur og 'The Big Five' i et af Krugers mest fredfyldte hjørner

Kom på en fantastisk safarirejse der, efter ankomst til Johannesburg, indledes med blot en times kørsel til Albatros’ Zebra Nature Reserve. 
Lodgen er beliggende på et 400 hektar stort privat reservat, hvor du frit kan vandre rundt blandt afrikanske dyr som f.eks. antiloper, strudse, zebraer og giraffer – der er ingen rovdyr på selve campen. 

Vi besøger stedets reptilcenter og nyder livet med skønne vandreture og solnedgangsdrinks. 

Efter nogle dage tager vi videre til Manyeleti vildreservatet, der ligger i Mpumalanga-provinsen i et område, som populært kaldes Greater Kruger Nationalpark. Manyeleti er en fredfyldt ø omgivet af Kruger til alle sider, men uden hegn eller veje, kun vildtet vandrer frit. 

Safariturene foregår i reglen i de tidlige morgentimer og sene eftermiddagstimer, hvor vildtet er mest aktivt. I pauser fra safariturne er der mulighed for at slappe af ved poolen og så besøger vi en landsby, hvor Albatros har en del støtteprojekter.  
Her kan vi følge lokalsamfundets dagligdags gøremål, ligesom vi besøger landsbyskolen, smager på lokale specialiteter og måske møder vi også landsbyens overhoved.

Efter nogle vilde dage i Kruger kører ad bjergrige og snoede veje på den berømte Panoramarute, der byder på det ene storslåede natursceneri efter det andet. Ved God’s Window opleves et af verdens smukkeste udsigtspunkter.
Inden vi runder rejsen af i Johannesburg, tilbringer vi en enkelt dag og nat i den historisk interessante guldgraverby "Pilgrim's Rest".

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Sydafrikanske rand

Dagsprogram 10 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Johannesburg, byrundtur i Pretoria. Zebra Nature Reserve
Dag 3
Nature walk, reptilcenter og sundowner nature drive
Dag 4
Transport til Manyeleti vildtreservatet
Dag 5–6
Safarioplevelser og afslapning i Manyeleti vildtreservatet
Dag 7
Safaridage i Manyeleti vildtreservatet. Besøg i landsbyen
Dag 8
Kørsel ad den smukke og berømte Panoramarute med stop ved udsigtspunktet God’s Window og kløften Blyde River Canyon
Dag 9
Pilgrim’s Rest - Johannesburg. Hjemrejse
Dag 10
Hjemkomst København

Hoteller

Manyeleti Main Camp

Manyeleti Main Camp er en 3-stjernet lodge med swimmingpool. Vi bor i enkle men komfortable hytter. Bemærk, at lodgen er i et indhegnet område, så du kan vandre trygt og frit rundt og nyde fuglelivet. Værelserne er meget simple med seng, toilet, bad og køleskabe. Lodgen ejes af det lokale samfund og administreres af de lokale myndigheder, ligesom Manyeleti vildtreservatet.  Lodgen er beliggende i et Big five- område, hvilket garanterer, at man får en unik nærhed til vilde dyr. Det gør det til et af rejsens absolutte højdepunkter. 

Royal Hotel Pilgrims Rest

Royal Hotel i Pilgrim's Rest tilbyder en autentisk victoriansk oplevelse med 50 soveværelser i restaurerede bygninger fra det 19. århundrede. Hotellet præsenterer antikke møbler, inklusiv messing senge og badekar med løvefødder. Et af højdepunkterne er Church Bar, som oprindeligt var en kapel i Mozambique og senere flyttet og genopbygget på stedet. Hotellet ligger centralt for at udforske den historiske guldgraverby og den naturskønne Panorama Route.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
13.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København til Johannesburg, hvor mange spændende oplevelser venter forude.

Dag 2
Ankomst til Johannesburg, byrundtur i Pretoria. Zebra Nature Reserve

Ved ankomsten til Johannesburg kører vi nordøst på mod Pretoria, Sydafrikas administrative hovedstad. Vi tager på en lille byrundtur i den travle sydafrikanske storby og gør blandt andet holdt ved den flotte Union Building, hvor Sydafrikas regering holder til.

Den halvmåneformede bygning, der er opført i lys sandsten, ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en storslået udsigt over hele byen. Den 285 meter lange bygning stod færdig i 1913, og bygningens to fløje skulle symbolisere landets to befolkningsgrupper, englænderne og boerne. Den sorte del af befolkningen skulle åbenbart ikke repræsenteres i regeringsbygningens symbolik.

Vi spiser frokost (ikke inkluderet i rejsens pris) enten før eller efter besøget ved Union Building, og herefter har vi cirka en times kørsel foran os gennem det vidtstrakte sydafrikanske landskab. Ved ankomst til Zebra Lodge får vi tildelt vores værelser og har herefter resten af dagen til at slappe af.

Om aftenen nyder vi en velkomstmiddag.

Zebra Nature Reserve er en familievenlig lodge, der består af fire forskellige lodger, der er placeret i gåafstand fra hinanden. De fire ejendomme er beliggende på det 400 hektar store reservat, hver med sin egen unikke atmosfære.

Hver lodge har sin egen swimmingpool med poolbar, restaurant, bar og selvfølgelig den sydafrikanske Boma, hvor maden kan tilberedes over åben ild.

Med en god og bekvem beliggenhed kan du frit vandre rundt blandt de afrikanske dyr som for eksempel antiloper, strudse, zebraer og giraffer.

Dag 3
Nature walk, reptilcenter og sundowner nature drive

I dag skal vi på en bushwalk som er en to timer lang vandretur med en lokal guide, som fører os ind i bushen. Her kommer du til at opleve naturen tæt på, og derfor i lidt mindre format. Du ser det unikke fugleliv omkring vådområder og floder og kommer på opdagelse blandt insekter, planter og træer.

Derefter besøger vi Zebras eget Reptile center.  Her få vi mulighed for at studere både sydafrikanske slanger samt andre fascinerende krybdyr. Centret fungerer også som uddannelses- og redningssted for det omkringliggende område.

Ved solnedgang tager vi på en naturskøn to timer lang køretur med Zebra Nature Reserve. I reservatet kan du se zebraer, antiloper og andre dyr. Undervejs stopper vi til en "sundowner". (Ikke inkl.)

Dag 4
Transport til Manyeleti vildtreservatet
En elefantunge hedder en elefantkalv

I dag siger vi farvel til Zebra Nature Reserve og kører mod Manyeleti vildtreservatet. 
Der venter os en køretur på ca. 7 timer, før vi er ved campen. Turen går østpå gennem den smukke sydafrikanske Mpumalanga-provins, hvor landskabet varierer mellem opdyrkede marker, stejle klippeformationer, barske bjergområder og afrikansk savanne. Vi stopper også for at holde frokostpause (ikke inkl.).

Under opholdet i Manyeleti bor vi på lodgen "Manyeleti Main Camp", som er en 3-stjernet lodge med swimmingpool. Vi bor i enkle men komfortable hytter. Bemærk, at lodgen er i et indhegnet område, så du kan vandre trygt og frit rundt og nyde fuglelivet. Værelserne er meget simple med seng, toilet, bad og køleskabe. Lodgen ejes af det lokale samfund og administreres af de lokale myndigheder, ligesom Manyeleti vildtreservatet.

Valget af denne lodge er truffet med henblik på at få en så autentisk safarioplevelse som muligt. Lodgen er beliggende i et privat område, hvilket garanterer, at man får en unik nærhed til vilde dyr. Det gør det til et af rejsens absolutte højdepunkter. 
Mange gæster vælger denne rejse frem for andre mere luksuriøse alternativer på grund af muligheden for at opleve vilde dyr i deres naturlige habitat – alt sammen til en meget fordelagtig pris.

Glæd dig til den første nat i vildnisset, hvor de fremmedartede dufte og nattens ukendte lyde luller dig i søvn.

Dag 5–6
Safarioplevelser og afslapning i Manyeleti vildtreservatet

De næste dage står i safariens tegn, og i de varme timer er der mulighed for at slappe af ved poolen eller studere det spændende fugleliv omkring campen.

Manyeleti-området udgør en lille bid af Kruger nationalparken og blev grundlagt i 1963. I apartheid-perioden blev området indhegnet af det hvide mindretalsstyre og var forbeholdt den afrikanske befolkning, hvilket indebar et meget lavt antal besøgende. Af samme grund er det fortsat et temmelig vildt og uspoleret område. I dag er hegnet taget ned, og vildtet går frit frem og tilbage, men vejsystemerne er ikke forbundne, hvilket gør Manyeleti til et af de mest fredfyldte og uspolerede hjørner af Kruger.

Her kommer stort set kun gæster fra områdets tre små lodges og camps, der kan rumme omkring 100 personer, når alt er fyldt. Det giver eksklusive safariforhold uden den kortegekørsel, som man nogle gange oplever i de større parker.

Kruger og Manyeleti ligger relativt lavt og er derfor en helårsdestination med ret lune og tørre vintre. Efter sommerregnen bliver vegetationen imidlertid meget tæt fra maj-juni og helt frem til den lange tørkeperiode, der fjerner det meste igen. I selve Manyeleti findes to store opdæmmede søer, som er hjemsted for talrige krokodiller, flodheste, et enestående fugleliv og mange dyr der kommer for at slukke tørsten i den tørreste periode.

Rejselederen vil, i følgeskab med lodgens erfarne og kyndige personale, tage med på de forskellige safariture, men de kan af gode grunde ikke være med på alle, da vi inddeles i mindre grupper, der passer til bilerne.

I løbet af de næste dage skal vi både opleve morgen- og eftermiddagssafarier samt på vandretur i den smukke natur. En såkaldt morgensafari starter i reglen tidligt på dagen – måske ved solopgang. Der er ikke meget, som kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen tidligt om morgenen. Der er køligt, og alt ånder fred og ro, nu hvor nattens jagt og generelle furore er overstået. Vi møder vildtet ved vandhullerne, hvor dyrene stiller deres tørst. Om dagen kan du nyde livet ved poolen og spise frokost på lodgen. 

Erfaringsmæssigt vil vi, allerede inden denne safari er slut, have set et udvalg af Afrikas mest berømte vildt som f.eks. løve, næsehorn, gnu, kudu, vortesvin, giraf, elefant og impala. Der er naturligvis ingen garanti for, hvad vi ser hvor eller hvornår. 

Naturen her er meget tæt på det, som
 man mener, er det oprindelige Afrika, og vi må derfor indrette os på strækninger med tæt, frodig bevoksning og andre med solsveden, vissen bevoksning. Det første er smukkest, men dyrene kan være svære at finde, mens sidstnævnte måske er mindre smukt, men her kan vildtet til gengæld ikke skjule sig på samme måde. Netop uvisheden er en del af naturens charme, som gør en safari til en anderledes og spændende naturoplevelse. 
Når vi vender tilbage til vores lodge, venter der os en velfortjent morgenbuffet.

En eftermiddagssafari begynder sidst på dagen, når solen begynder at stå lavt på himlen, og de varme farver har overtaget landskabet. Undervejs gør vi holdt, så vi kan nyde solnedgangen og skylle den smukke oplevelse ned med en kølig drink, inden billygterne tændes til nattekørsel. 
Der er tale om lidt af en sanselig åbenbaring, når den sydlige halvkugle pludselig blænder op for sin stjernevrimmel, nattens tusinder af fremmedartede lyde fylder ørerne, og duften af Afrikas røde jord og savannens stærkt krydrede lugte kilder næseborene. 
Safari om aftenen og natten er helt anderledes end om morgenen. Det føles, som om man er i en anden verden. Når projektørlysets hvide kegler fejer hen over buskadset, lyser hundredvis af store og små øjne tilbage – det hele forekommer pludselig meget tættere på. Et eller andet pusler og rasler i nærheden af os; er det en flok gumlende gnuer, eller har de sultne løvinder indledt nattens jagt?

Safarikøretøjerne er åbne, terrængående biler, og det føles ærefrygtindgydende, når man opholder sig få meter fra en gigantisk elefant, for slet ikke at tale om løve eller næsehorn, uden et sikkert hegn imellem. Men rovdyrene opfatter ikke en bil med passagerer som mad – heldigvis da!

Det kan i øvrigt være en kold fornøjelse at køre safari, når mørket falder på eller i de tidlige morgentimer. Der er tæpper i de åbne safarikøretøjer, men vi anbefaler ikke desto mindre, at du medbringer en hue og en kraftig vindtæt vinterjakke eller en fleece.

Dag 7
Safaridage i Manyeleti vildtreservatet. Besøg i landsbyen

I dag skal vi besøge et af lokalsamfundene i området, som Albatros har indgået et hjælpende projektsamarbejde med. Det har vi gjort i forsøget på at sikre overlevelsen af deres traditionelle levevis på en bæredygtig og naturbeskyttende måde.

Her i landsbyen får vi indblik i dagligdagens gøremål, besøger skolen, smager på lokale specialiteter og møder måske landsbyens overhoved.
Denne dag kører vi på en eftermiddagssafari i Manyeleti, og du har god tid til også at slappe af i campens dejlige omgivelser.

Dag 8
Kørsel ad den smukke og berømte Panoramarute med stop ved udsigtspunktet God’s Window og kløften Blyde River Canyon

Vi skal desværre sige farvel til Manyeleti vildtreservatet, men eventyret er ikke slut endnu. I dag skal vi nemlig opleve den berømte Panoramarute. Vi forlader lodgen tidligt og stopper for at spise morgenmad i Hoedspruit.

Vi kører ad bjergrige og snoede veje på den berømte Panoramarute, der byder på det ene storslåede natursceneri efter det andet. Ved God’s Window oplever vi et af verdens smukkeste udsigtspunkter (hvis vejret tillader det) med fabelagtig udsigt til Lowveld-savannen, der ligger 1.000 meter skråt nedenfor det plateau, vi befinder os på. 

Vi besøger også Three Rondavels og Bourke’s Luck Potholes, der er et enestående klippelandskab, hvor voldsomme flodhvirvler har boret dybe, cylinderformede huller i den nøgne klippe. Bjergområdet har mange flotte scenarier, og kan vi nå mere undervejs, gør vi det. Programmet afhænger også lidt af både vejret og deltagernes lyst til at vandre rundt i de betagende omgivelser.

I disse bjergegne forekommer ofte tæt morgentåge, som letter op ad dagen, hvilket vi forsøger at tage højde for, når dagsruten fastlægges på stedet. Vi spiser frokost på vejen (ikke inkluderet).

Om eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Pilgrim’s Rest, og vi er allerede nu kommet en del tættere på Johannesburg. 
Pilgrim's Rest er en lille historisk by, der blev grundlagt i 1873 efter fundet af guld i området, noget som førte til en en sand guldfeber. Pilgrim's Rest forvandlede sig herefter hurtigt til et travlt minesamfund, og dens historie er tæt knyttet til guldminetiden.

Vi tilbringer vores sidste nat i Pilgrim’s Rest, inden vi næste dag kører det sidste stykke vej til Johannesburg.  Om aftenen spiser vi en afskedsmiddag sammen og taler om alle vores fantastiske oplevelser.

Dag 9
Pilgrim’s Rest - Johannesburg. Hjemrejse

Om morgenen skal vi ud på en historisk vandretur i den lille by "Pilgrim's Rest"
Byen har en rig kulturarv, med mange historier og legender knyttet til guldgravernes liv. I 1971 blev Pilgrim's Rest erklæret nationalt mindesmærke for at bevare stedets unikke historie og arkitektur. Mange af bygningerne i byen er godt bevarede og giver besøgende en fornemmelse af, hvordan livet var under guldfeberen.

Senere er det tid til at køre det sidste stykke til lufthavnen i Johannesburg.
Joburg, som byen kaldes i daglig tale, er Sydafrikas største by med over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i byens forretningskvarter, der langsomt flader ud i små lave forstadskvarterer. Johannesburg er også centrum for verdens diamant- og guldhandel og kan virke hektisk – måske især oven på de mange naturfyldte dage i Manyeleti.

Dag 10
Hjemkomst København

Vi ankommer til København efter en rejse med mange store oplevelser.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 13.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Johannesburg t/r * med mellemlanding/er
  • Safari og udflugter jf. program (5 safarier)
  • Panoramaruten 
  • Besøg hos landsby Welverdiend
  • Rundtur Pretoria
  • Naturvandring, reptilcenter og Naturkørsel på Zebra 
  • Gåtur i Pilgrims Rest
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på Zebra Nature Reserve
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på Manyeleti Main Camp
  • 7 morgenmad og 7 aftensmad 
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens samlede pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører beregn ca. 800 rand pr. person
  • Eventuelle ekstra arrangementer 
  • Drikkevarer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

OBS!

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

Bagage

Det er kun tilladt at tjekke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.

Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 10 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Malaria og malariaforebyggelse

I Sydafrika er der kun malaria i Kruger Nationalpark, og det anbefales, at man ved rejse i dette område tager malariaforebyggende medicin. Og man skal ligeledes være meget omhyggelig med at forebygge mod myggestik ved at bruge myggespray med DEET eller AUTAN og benytte imprægneret myggenet.

Vigtigt: Vær opmærksom på, at malariamyggen først stikker efter mørkets frembrud.

Vejret i Manyeleti og Kruger

Manyeleti og Kruger har et varmt, subtropisk klima. Det meste af året er dagene varme med temperaturer op mod 25 grader, og derfor kan du rejse til området året rundt. Hver sæson sætter sit præg på safarioplevelserne.

I vinterperioden (maj-august) er landskabet åbent, da buske og træer er nøgne og græsset lavt. Dyrene er nemme at få øje på, og de søger mod floder og vandhuller, hvor der er hektisk aktivitet i morgen- og aftentimerne. Om vinteren kan nætterne blive kolde, så husk at pakke varmt tøj – jakke, hue og vanter – så du kan holde varmen på eftermiddags- og aftensafarierne.

Sommeren (november-marts) er regnsæson, hvor floder og vandhuller fyldes med vand, og træer, buske og græs vokser frodigt frem. Den tætte vegetation kan gøre det lidt sværere at se dyrelivet, som til gengæld netop nu er et mylder af unger og trækfugle. I sommerperioden kan der være op mod 30 grader.

Betaling på campen

Vær venligst opmærksom på, at du kan betale med sydafrikanske rand og diverse kreditkort (Visa, MasterCard, Diners), når du skal afregne eventuelt forbrug af fx drikkevarer på campen. Campen tager ikke imod euro eller dollars. Det kan ske, at betalingsmaskinen ikke fungerer, så vi anbefaler at have lidt ekstra kontanter med til nødstilfælde.

Tag brugt tøj eller legetøj med i din kuffert

Albatros har et tæt samarbejde med den nærliggende lokale landsby Welverdiend. Albatros har flere gange doneret penge til Welverdiend, vi støtter den løbende og sender brugbare genbrugsvarer til byen.

Hvis du har lidt tøj eller legetøj til overs – og plads i din kuffert – kan du tage det med på din rejse. Vi arbejder lige nu på at stable en mindre butik på benene, hvor genbrugsvarerne bliver solgt  til en meget fordelagtig pris af og til byens beboere. På den måde har alle mulighed for at blive tilgodeset, og alle pengene går naturligvis til landsbyen.

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika.

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Vil du se flere safarier?

Se alle vores safarier her: safarirejser

Hånden på hjertet

Lodge standard

Under jeres ophold i Manyeleti bor vi på lodgen "Manyeleti Main Camp", som er en 3-stjernet indhegnet lodge med swimmingpool. Vi bor i enkle men komfortable hytter. Værelserne er meget simple med seng, toilet, bad og køleskabe. Lodgen ejes af det lokale samfund og administreres af de lokale myndigheder, ligesom Manyeleti vildtreservatet.

Valget af denne lodge er truffet med henblik på at få en så autentisk safarioplevelse som muligt. Lodgen er beliggende i et privat område, hvilket garanterer, at man får en unik nærhed til vilde dyr. Det gør det til et af rejsens absolutte højdepunkter.

Mange gæster vælger denne rejse frem for andre mere luksuriøse alternativer på grund af muligheden for at opleve vilde dyr i deres naturlige habitat – alt sammen til en meget fordelagtig pris.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Badeferie på Sun City Resort

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 4.998,–
Nyd 4 dages afslapning på ferieparadiset Sun City Resort!

Efter nogle dage på safari kører vi til børnenes paradis, Sun City Resort. Her kan du dase ved poolen, tage i Valley of the Waves – det skønne vandland med store bølger og vilde vandrutsjebaner – spille golf eller gå lange ture i den smukke natur. Du kan også få skønhedsbehandlinger eller tage på endnu mere safari.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Sun City Resort – Cabanas

Hotel Cabanas i Sun City Resort er et dejligt børnevenligt hotel. Her er 24 standardværelser med udsigt til søen, 120 standardværelser, 32 familieværelser med udsigt til søen, 201 familieværelser og 3 kørestolsvenlige værelser. Et familieværelse har en dobbeltseng og en foldeud sovesofa, som passer til 2 voksne og 2 mindre børn. Det er mindre værelser, men moderne og praktisk indrettet. Alle værelser har brusebad. Man kan gå til det meste fra Cabanas, men der kører også gratis shuttle busser rundt på resortet. 

Pris per person:
kr. 4.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Cabanas
kr. 8.498,- pr. person i enkeltværelse på Cabanas
Børnepris :
kr. 3.998,- pr. person (gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Læs mere på https://www.suninternational.com/sun-city/

Sun City Resort – The Palace

The Palace er et sofistikeret 5-stjernet hotel, der har omdefineret afrikansk luksus og elegance. Indgangen til The Palace sætter præcedens med sine indviklet malede lofter, mosaikkunstværker og polstrede møbler. Samtlige luksuriøse værelser på hotellet er beliggende i grønne haver og kan prale af håndlavede møbler. Hotellet har to udendørs swimmingpools og en privat gangbro til Valley of Waves.

Pris per person:
kr. 9.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Palace
kr. 16.998,- pr. person i enkeltværelse på The Palace
Børnepris:
kr. 4.998,- pr. Person (gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Læs mere på https://www.suninternational.com/palace/

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • ​4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rejseforlængelsen er på egen hånd uden dansk rejseleder og der er derfor ikke noget krav om deltagerantal for gennemførelse.

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris i 2024
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

Pris i 2025
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 9.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person i 2024
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Pris per person i 2025
kr. 7.198,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.198,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rejseforlængelsen er på egen hånd uden dansk rejseleder og der er derfor ikke noget krav om deltagerantal for gennemførelse.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra -
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)
  • Vaccinationer (Læs mere her)
  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Fall

 

Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rejseforlængelsen er på egen hånd uden dansk rejseleder og der er derfor ikke noget krav om deltagerantal for gennemførelse.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 12.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rejseforlængelsen er på egen hånd uden dansk rejseleder og der er derfor ikke noget krav om deltagerantal for gennemførelse.

Lignende rejser