Isbjørnenes rige – ekspeditionstogt på Svalbard

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Om bord på vores eget eksklusive Ocean Albatros sejler vi på opdagelse efter isbjørne fra Longyearbyen i Svalbard og rundt i det fascinerende arktiske rige.

Oplev Ishavets vilde, rå skønhed på dette enestående ekspeditionskrydstogt ombord på Ocean Albatros. Her begiver vi os ud over kanten på verdenskortet og ind i de iskolde farvande, der er hjemsted for Arktis' konge, den mægtige isbjørn.

Denne storslåede polarodyssé begynder med afsejling fra verdens nordligste by, Longyearbyen. Undervejs på togtet besøger vi den nordlige region af det fascinerende øhav Svalbard, før udforsker den frosne vildmark af drivis. De næringsrige vande i det nordlige Barentshav giver føde til et rigt dyreliv, hvoraf en stor del udelukkende kan findes her i Arktis.

Vores unikke isforstærkede fartøj er den ideelle base, hvorfra vi på mageligste vis kan udforske dette store, isfyldte havlandskab. Herfra får du den bedste udsigt over den konstant skiftende is, som strækker sig fra Svalbard til Sibirien og Alaska med Nordpolen som epicenter.

Selv for erfarne søfolk er det en stor udfordring at navigere mellem de hvide isflager, men vores dygtige og garvede kaptajn, broholdet og ekspeditionslederen sørger for på kunstfærdig vis at udnytte de våger og revner, der er i isen, så vi for alvor kan udforske så meget af dette imponerende isfyldte rige som muligt.

Der venter dig et sjældent eventyr ombord på Ocean Albatros.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Ekspeditionskrydstogt

  • Rejseleder Skandinavisktalende og engelsktalende ekspeditionsteam

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Norske kroner

Dagsprogram 9 dage
Dag 1
København – Oslo og indlogering på hotel
Dag 2
Oslo til Longyearbyen. Ombordstigning
Dag 3–4
Det nordvestlige Spitsbergen. Vildmarken i nord
Dag 5
Det nordøstlige Svalbard. Arktiske ørkenlandskaber med utroligt fugleliv
Dag 6
Det nordlige Svalbard
Dag 7
Ind i drivisen
Dag 8
Tilbage mod land. Kongsfjorden og Ny-Ålesund
Dag 9
Longyearbyen

Ocean Albatros

Det revolutionerende og stilfulde Ocean Albatros har alle de fordele, man finder på et lille ekspeditionsskib kombineret med den stabilitet og komfort, man finder på store krydstogtskibe. Der er plads til 189 passagerer om bord og det gennemarbejdede design skaber en intim atmosfære med fantastisk personlig service fra skibets personale. Det er let at komme rundt om bord, og du slipper for menneskemængder og køer. På Ocean Albatros kombineres den behagelige sejlads, man kender fra større skibe med moderne luksus.

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
43.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Oslo og indlogering på hotel

Sidst på eftermiddagen letter flyet fra København til Oslo, hvor vi indlogeres på hotel ganske tæt på lufthavnen. Efter ankomsten kan du fx nyde en middag i hotellets restaurant eller tage toget de ca. 20 minutter ind til Oslos centrum og nyde den norske hovedstad inden afgangen videre mod Longyearbyen i morgen tidlig.

Dag 2
Oslo til Longyearbyen. Ombordstigning Afsejling kl. 18.00

Vi skal nu flyve højt mod nord til Svalbards hovedby, Longyearbyen – verdens nordligste... alt! Denne bemærkelsesværdige lille by er ikke kun verdens nordligste by (hvis man ser bort fra det lille forskersamfund Ny-Ålesund, der ligger en smule længere nordpå på Svalbard), men huser også verdens nordligste civile lufthavn, skoler, bank og supermarked. Byens rå grænsepræg gemmer på en kerne af varm nordisk gæstfrihed og hygge.

Umiddelbart efter at vi er landet i Longyearbyen er vi i en anden verden. Den kølige arktiske brise kan mærkes, så snart man træder ud på lufthavnens asfalt, og det berømte vejskilt uden for terminalen minder besøgende om, hvor langt mod nord de faktisk er – og at man skal holde øje med bjørne. Det sneklædte bjerg Hjorthfjellet tårner sig op over lufthavnen på den anden side af Adventfjorden, og i det fjerne kan man se de savtakkede tinder og dovne gletsjere i det nordlige Spitsbergen.

Efter ankomsten går vi om bord Ocean Albatros, som skal danne rammen om vores oplevelsesrige rejse. Efter vores obligatoriske sikkerhedsbriefing og redningsøvelse kan du gå på opdagelse på de ydre dæk og nyde et glas champagne, mens du ser vores ekspeditionsskib forlade civilisationen og sætter kurs mod et arktisk eventyr.

Aftensmad om bord.

Dag 3–4
Det nordvestlige Spitsbergen. Vildmarken i nord

En af de største beskyttede vildmarksområder i Europa, det nordvestlige Svalbard, blev erklæret for nationalpark i 1973. Området er berømt for sin historie, som dokumenterer nogle af de tidligste menneskelige ankomster til Svalbard. Mens nordiske opdagelsesrejsende måske besøgte disse isfyldte kyster i Vikingetiden, var den første dokumenterede ankomst William Barents’, den legendariske hollandske opdagelsesrejsende, ekspeditionen – ham, som Barentshavet er opkaldt efter.

Selvom området nu er beskyttet mod menneskelig indtrængen, bemærkede Barents ved sin ankomst i 1596 de store mængder af hvaler og sæler, som snart blev bytte for engelske og hollandske hvalfangere, der ankom inden for et årti efter Barents for at plyndre områdets dyreliv. Området udgjorde den triangel mellem land, hav og is, der gjorde det til det perfekte sted at høste havets blide kæmper.

Et af de steder, der blev brugt til at partere hvalkadavere og forarbejde dem for deres dyrebare olie, var den hollandske bosættelse Smeerenburg, hvor resterne af 16. århundredes tranovne og fundamentet til bygninger stadig kan ses. Andre steder, som det nærliggende Ytre Norskøya, dokumenterer den mørkere side af denne industrialiserede slagtning, hvor hundredvis af unge mænd, der håbede at tjene formuer, ligger begravet tusinder af kilometer hjemmefra.

I dag er alt, hvad der er tilbage fra denne periode i historien, knogler og sparsomme rester af menneskelig beboelse. Langsomt har den snigende arktiske natur genvundet territorium, og regionen er nu et paradis for naturelskere.

Små arktiske valmuer og lilla stenbræk trodser de brutale forhold for at blomstre i den korte sommer, mens gæs, edderfugle og andre havfugle vender tilbage til øen for at opfostre deres unger. Hvalrosser kan findes mageligt placeret på strandene, og vi skal altid være på vagt efter vandrende isbjørne i denne nu igen så vilde region.

Vores erfarne ekspeditionsteam vil konstant være på udkig efter dyreliv (herunder isbjørne) under hele vores rejse, og vi vil altid informere gæster, hvis de spotter noget spændende!

Morgenmad, frokost og aftensmad om bord.

Dag 5
Det nordøstlige Svalbard. Arktiske ørkenlandskaber med utroligt fugleliv

Om morgenen sejler vi ind i den enorme iskolde vildmark i nordøstlige Svalbard. I dette område når de havstrømme, der holder vestlige Svalbard varmt og vådt, ikke frem, og derfor er naturen markant anderledes med klippefyldte polarørkenlandskaber. Store gletsjere strømmer fra bjergene ned i havet, der ofte er blokeret af is – selv om sommeren.

Selvom det måske virker bart, er sandheden alt andet end det. Hårdføre dyr som polarræve vrider en tilværelse ud af de kolde kyster ved konstant at være på udkig efter bytte. I klipperne over havet myldrer hundredtusinder af havfugle på klippefremspringene og passer omhyggeligt på deres dyrebare æg. Mens de kystnære farvande i området er kolde, er de utroligt næringsrige. Skaldyr trives i overflod og bliver byttedyr for hvalrosser, der er almindelige i området.

De nøjagtige steder, vi besøger, vil afhænge af hav-, vind- og isforholdene i området, der varierer fra år til år og kan ændre sig hurtigt. Det er hele essensen i polarudforskning, hvor man bevæger sig i samme rytme som moder jord og griber de muligheder for udforskning, som hun giver!

Morgenmad, frokost og aftensmad om bord.

Dag 6
Det nordlige Svalbard
Imponerende gletsjerfront

Nu er vi nået frem til nogle af de nordligste landområder på jorden – Svalbards nordlige kyster, hvor barske landskaber næsten konstant er belejret af is. Med lidt held kan vi nå øen Nordaustlandet og forhåbentlig de syv (eller ni, afhængigt af hvordan du tæller) mindre øer i Sjuøyane i den nordligste del af Svalbard. De næsten blottede for vegetation, og de klippefyldte øer ligger cirka 1000 km længere mod nord end det berømte Nordkapp på fastlandet i Norge.

Hvis vejret tillader det, går vi i land og går på opdagelse i disse nordligste landområder. Disse arktiske øer er forholdsvis øde, og det er kun spredt mos og lav, der dækker stenene. Fuglelivet er rigt i området, og her findes flokke af græssende gæs og nogle af de mere sjældne mågerarter. Husk at medbringe din kikkert!

Når dagen går på hæld, begynder vi at sejle mod det arktiske isdække, der strækker sig fra Svalbard til Nordpolen.

Morgenmad, frokost og aftensmad om bord.

Dag 7
Ind i drivisen

En iskold brise smyger sig om dine blottede kinder. Duften af sne og hav fylder dine næsebor. Solens stråler reflekteres fra den drivende is, hvilket oplyser skyerne over hovedet på dig. Træd ind i et miljø som intet andet, det store forunderlige rige af drivende is, der pryder vores planet. Den store, konstant foranderlige pakis nord for Svalbard strækker sig fra dette allerede isolerede øhav til Nordpolen og videre tværs over Ishavet mod Tjukotka og Alaskas nordlige kyster.

Arktis' pakis er et af jordens største habitater, selvom det i modsætning til de fleste varierer enormt fra år til år. Det udvider sig om vinteren og trækker sig tilbage om sommeren. Placeringen af havisen omkring Svalbard kan også variere ekstremt, men med to hele dage planlagt til at udforske denne isfyldte vildmark maksimerer vi vores chancer for at finde og udforske dette svært fremkommelige og øde hjørne af vores planet.

Ved første øjekast synes denne stærkt hvide vildmark at være øde, tom og blottet for liv, men den isfyldte vildmark gemmer på utrolige hemmeligheder. Selvfølgelig er dyrelivsobservationer underlagt Moder Jords luner, men med en smule vedholdenhed afslører isen sine skatte.

Når Ocean Albatros trænger igennem de smalle kanaler i isen, kan små torskelignende fisk ses i silhuet mod isen i det klare vand. Rider og gråmåger følger skibet, når vandskorpen brydes. Længere ude på isen viser sorte prikker sig, og når man kommer tættere på, viser det sig at være sæler, der solbader på isen. En brydning af vandet reflekterer solskinnet.

Måske er det en flok hvidhvaler, eller måske endda den store, milde grønlandshval, der knuser isen nedefra, når dens massive krop kommer op til overfladen. Der, forbi bankerne af rynket is, padler en gullig prik langs isen med hovedet svingende fra side til side: det er Arktis' konge, der er på en uendelige jagt efter bytte. Dette er isbjørnens kongerige, de store isfyldte vidder på toppen af verden – et bemærkelsesværdigt sted og målet for denne ekspedition.

Morgenmad, frokost og aftensmad om bord.

Dag 8
Tilbage mod land. Kongsfjorden og Ny-Ålesund

I løbet af natten (men hvad er nat, når solen aldrig går ned?) er Ocean Albatros gledet forbi de savtakkede bjerge ved Prins Karls Forland og er ankommet til den storslåede Kongsfjord. Fjorden ligger omgivet af klippefyldte bjerge og er afgrænset af de imponerende gletsjere Kongsbreen og Kongvegen og De Tre Kroner – en række pyramideformede bjerge, der siges at repræsentere monarkierne i Norge, Sverige og Danmark. Dette er uden tvivl et af de smukkeste og mest fredfyldte hjørner af kloden.

Vores landing vil være ved den lille bosættelse Ny-Ålesund. Den ligger længere mod nord end Longyearbyen, og dermed er Ny-Ålesund verdens nordligste bosættelse, hvis en gruppe videnskabelige stationer, et postkontor og en enkelt butik, som kun er åben i et par timer om dagen kan beskrives som sådan... Det er op til dig at bedømme!

Øernes geografiske beliggenhed har gjort dem til udgangspunkt for opdagelses- og videnskabelige ekspeditioner i århundreder – en stolt arv, der stadig føres videre den dag i dag. Omgivelserne er spektakulære, og de videnskabelige projekter er lige så fascinerende som byens historie.

Den har nemlig været for Nobile og Norge og Amundsen og Fram og Nansen og Nordenskiöld og Sofia, alle legender inden for polarforskning, der passerede denne ensomme forpost i et forsøg på at skubbe grænserne for menneskeheden. Levnene fra disse ekspeditioner (såsom Norges fortøjningsmasten) kan stadig ses i dag.

Morgenmad, frokost og aftensmad om bord.

Dag 9
Longyearbyen Ankomst kl. 8.00

Om morgenen lægger vi til i Longyearbyen, hovedbyen på Svalbard. Byen blev grundlagt som ’Longyear City’ i 1906 af den amerikanske entreprenør John Longyear, der drev minedrift på Svalbard. Longyearbyen er i dag Svalbards administrative centrum og sæde for øgruppens øverste myndighed, Sysselmannen.

Den er samtidig den nordligste…ja, ja, af stort set alting. Byen ligger på sydvestsiden af Adventfjorden, som er en sidefjord til den 100 kilometer lange Isfjorden på Spitsbergens vestside. Den er omgivet af bjerge både i baglandet og på den anden side af fjorden, hvor det karakteristiske Hiorthfjellet troner majestætisk.

Allerede i 1916 blev Longyearbyen overtaget af et norsk kulfirma, og minedrift har præget området helt op til vore dage. I dag har byen godt 2.000 indbyggere, hovedsageligt nordmænd, og den tidligere så dominerende minedrift er ikke længere byens hovedaktivitet. Longyearbyens beboere er i dag mest beskæftiget med forskning, undervisning og den beskedne turisme, der eksisterer i området. Er man forvirret over, at ’Spitsbergen’ og ’Svalbard’ tilsyneladende bruges i flæng, kan dette forklares ved, at skønt øgruppen allerede blev døbt Svalbard i de islandske sagaer i år 1194, så blev Spitsbergen det navn, som Willem Barents i 1596 kaldte øerne, på grund af det karakteristiske landskab med takkede og forrevne bjerge. Navnet hang ved helt op til efter 1. Verdenskrig. Spitsbergen er i dag navnet på den største af øerne i øgruppen, der samlet hedder Svalbard.

Efter morgenmaden tages afsked med personalet ombord og vi bliver hentet og tager til lufthavnen, hvor flyet mod Oslo og videre hjem venter.  

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 43.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltkahyt/enkeltværelse
  • Tillæg for Kat. G: 11.198,-
  • Tillæg for Kat D: 26.998,-
  • Tillæg for Kat C: 33.998,-
  • Tillæg for Kat C superior: 37.898,-
  • Tillæg for Kat C XL: 40.798,-
  • Tillæg for Kat E: 31.198,-
  • Tillæg for Kat B: 55.498,-
  • Tillæg for Kat A: 75.998,-
Tillæg for opgradering af kahyt pr. person

Læs mere om kahytstyperne under Praktiske oplysninger

  • Tillæg for Kat C: 3.898,-
  • Tillæg for Kat C superior: 6.198,-
  • Tillæg for Kat C XL: 7.898,-
  • Tillæg for Kat E: 2.798,-
  • Tillæg for Kat B: 16.198,-
  • Tillæg for Kat A: 27.998,-
3-personers kahytter

Kontakt Albatros Travel for pris.

Børnerabat 2-15 år
Kontakt Albatros Travel for pris.  Skibet er ikke indrettet til børn, eller har faciliteter såsom barneseng og højstol. Dette kan man selv tage med for egen regning. Kontakt os, hvis I ønsker at rejse med børn.
Prisen inkluderer
  • Skandinavisktalende og engelsktalende ekspeditionsteam om bord
  • Fly København-Longyearbyen t/r med mellemlanding i Oslo på ud- og hjemrejse
  • Halvdagsudflugt til minen ved Longyearbyen med engelsktalende lokalguide
  • Transport lufthavn – skib t/r i Longyearbyen
  • Alle udflugter og zodiac-sejladser under krydstogtet jf. program
  • 7 nætters krydstogt med Ocean Albatros i delt udvendig dobbeltkahyt (kategori D) med bad/toilet
  • Udflugter med ekspeditionsteamet ved landgange
  • Informationsmøder og foredrag ved ekspeditionsteamet
  • Helpension på hele togtet
  • Kaffe og te samt eftermiddagssnacks på skibet
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltkahyt
  • Tillæg for opgradering af kahyt
  • Evt. måltider på land og før og efter togtet
  • Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer
  • Drikkevarer ud over kaffe og te døgnet rundt samt juice o.l. til morgenmaden
  • Drikkepenge til skibets personale, lokale guider o.l. – vi anbefaler ca. USD 16 pr. person pr. nat om bord
  • Udgifter til medicin og andre personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hvordan er kahytterne og suiterne?

Der er 95 passagerkahytter og -suiter på skibet i alt. Der er både udvendige kahytter, balkonkahytter og suiter med havudsigt. Kahytterne har to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Desuden er der enkelt- og trippelkahytter om bord. Alle kahytter har eget bad og toilet og individuel temperaturregulering. Der er endvidere hårtørrer, tv, safetyboks, køleskab, adskillige 230 W-stikkontakter og USB-stik. Derudover er der badekåber, tøfler og toiletartikler (kropsolie, bodylotion, shampoo).

Familiesuite på 50 m2 – BS (Brynhilde-suite)

Den største af alle kahytter om bord på Ocean Albatros er familiesuiten. Denne suite ligger på dæk 7 og har to sammenhængende suiter med fransk altan. Der er plads til op til 5 personer. Kahytten har to dobbeltsenge og en sovesofa.

Premiumsuite på 45 m2 – FS (Freydis-suite)

Den næststørste af alle kahytter om bord på Ocean Albatros er premiumsuiten. Denne 2-værelses balkonsuite har en dobbeltseng (eller to enkeltsenge), en sovesofa, bord og stol og et rummeligt badeværelse. Beliggende på dæk 4.

Kategori A – Juniorsuite på 39 m2

De 4 juniorsuiter om bord på Ocean Albatros har en fantastisk udsigt fra deres placering højt oppe på skibet på dæk 7. Suiterne har en dobbeltseng eller to enkeltsenge, sovesofa, siddeområde, et rummeligt badeværelse og en privat balkon. Suiten har plads til op til 3 personer.

Kategori B – Balkonsuite på ca. 30-32 m2

Ocean Albatros har 2 balkonsuiter, der begge ligger på dæk 6. Suiterne har en dobbeltseng eller to enkeltsenge og et siddeområde, badeværelse og en stor altan. Det er plads til 2 personer.

Kategori C XL – Stor balkonkahyt på ca. 25-30 m2

De store balkonkahytter ligger på dæk 4. Der er en balkon, en dobbeltseng eller to enkeltsenge og et badeværelse.

To af kahytterne i kategori C XL er en smule større og er udstyret med faciliteter for personer med handicap, såsom større badeværelse og døråbninger, der er lettere at komme igennem.

Kategori C Superiorkahyt – ca. 22-25 m2

Den mest almindelige type kahyt på Ocean Albatros ligger på henholdsvis dæk 4 og 6. Kahytterne har en balkon, en dobbeltseng eller to enkeltsenge og et badeværelse. Her er også et siddeområde med bord og stol. Derudover er nogle af kahytterne udstyret med en sofa, der kan anvendes som seng til en tredje person i kahytten. Hvis du ønsker at reservere to kahytter med en dør imellem, er det muligt i denne kahytskategori (på forespørgsel).

Kategori C Balkonkahyt – ca. 18-22 m2

Denne kahytstype ligger på henholdsvis dæk 4 og 6. Kahytterne har en balkon, en dobbeltseng eller to enkeltsenge og et badeværelse.

Kategori D med koøje – 13-22 m2

Standardkahytterne på Ocean Albatros ligger tæt det såkaldte ”Mud Room” (skibets omklædningsrum, hvor der også opbevares gummistøvler og varmt overtøj), og der er dermed hurtig adgang til Zodiac-platformene ved landgange. Kahytterne er praktiske, hvis du har begrænset mobilitet og gerne vil have kort afstand til Zodiacs’ene. Alle standardkahytter har en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge og et badeværelse. Kahytterne ligger på henholdsvis dæk 3 og 4. Bemærk venligst, at kahytternes layout og størrelse kan variere.

Kategori E Kahyt med fransk altan – 14 m2

Kahytterne i kategori E har en fransk altan, en queen-size seng (150x200 cm), gulv-til-loft-vinduer og et badeværelse. Alle kahytterne ligger på dæk 7.

Kategori F Trippelkahyt med koøje – 22 m2

Der er to trippelkahytter med koøje om bord, begge med eget badeværelse. Kahytterne ligger på dæk 3, tæt på det såkaldte ”Mud Room” (skibets omklædningsrum, hvor der også opbevares gummistøvler og varmt overtøj), og der er dermed hurtig adgang til Zodiac-platformene ved landgange. Trippelkahytterne har normalt enkeltsenge, men der kan også laves en dobbeltseng og en enkeltseng.

Kategori G Singlekahyt – 14 m2

Standard enkeltkahyt, som ligger på dæk 3. Kahytterne ligger tæt det såkaldte ”Mud Room” (skibets omklædningsrum, hvor der også opbevares gummistøvler og varmt overtøj), og der er dermed hurtig adgang til Zodiac-platformene ved landgange.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 50 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vejret i Nordatlanten

Rejsen foregår i det sene forår, hvor vi kan forvente temperaturer på 12 grader i
Skotland og ned til omkring 5 grader på Svalbard. Samtidigt kan vejret være meget omskifteligt. Det ene øjeblik kan det være strålende solskin og fladt vand, og det næste øjeblik er der krappe bølger og regn og slud i luften.

Ekspeditionskrydstogtskoncept

Albatros har gennem flere år udviklet en krydstogtsform, der er særligt egnet til polare forhold, hvor is i kombination med en begrænset infrastruktur og en utilgængelig ødemark kræver rejser af mere ekspeditionslignende karakter, som er ideel, hvis man er på jagt efter den enestående rejseoplevelse. Det er en eksklusiv naturrejse, der adskiller sig en del fra traditionelle krydstogter. De relativt få deltagere betyder, at rejsen får karakter af grupperejse, da alle kan deltage i landgange, besøg på forskningsstationer, ekskursioner, foredrag og hvalsafari samtidigt.

Rejsen er forholdsvis komfortabel og uden obligatoriske strabadser eller særlige krav til deltagerne. Men det forudsættes dog, at man er rask og rørig (adræt), og har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser. Man bør være opmærksom på, at rejsen adskiller sig fra almindelige turistrejser, idet vi ikke har samme muligheder for at planlægge rejsen i detaljer. Mange elementer er uforudsigelige, og ruten bestemmes i vid udstrækning af vind, vejr, is og strømforhold. Rutebeskrivelsen bør ses som det ideelle mål, men den vil med sikkerhed blive ændret, selvom vi skulle opleve flere uger med højtryk og bragende solskin.

Ekspeditionslederen lægger i samråd med skibets kaptajn rute og dagsprogram undervejs, og vil derved sikre det størst mulige udbytte af rejsen på baggrund af de aktuelle forhold. Sejles der eksempelvis pludselig gennem en flok hvaler, kan dagsprogrammet meget vel blive ændret på stedet.

En vigtig del af rejsen er krydstogt og landgange i de medbragte gummibåde af Zodiac typen, som skal transportere os ind på øde kyststrækninger, langs gletsjerfronter og på hvalsafari. Skibet er forsynet med en udvendig sænketrappe (lejder), hvorfra der er adgang til gummibådene, der er forsynet med en kraftig motor. Skibet sejler så tæt som muligt på seværdigheder, gletsjere, fuglefjelde, og herefter stiger vi om bord i gummibådene for at gå i land eller krydse rundt mellem hvaler, sæler, isbjerge eller fugleøer.

Det er forholdsvis nemt for alle med fuld førlighed, men kan være et problem for handicappede. Så kan det i øvrigt også være en ganske kold og våd fornøjelse. Det står enhver frit for at blive om bord på skibet, som er udstyret med et lille bibliotek. Når vi anvender ordet ekspedition, skal det tages helt bogstaveligt. Rejserne er ekspeditioner, hvilket betyder, at vi ikke kan forudsige den pågældende rejses forløb i alle detaljer. Den ovenstående dag-til-dag-beskrivelse er en grovskitse eller ønsketænkning, som med stor sikkerhed vil blive ændret.

Rejsen er underlagt Albatros Travel’s almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

”Ruten afhænger af de omskiftelige polare vejrforhold, isens tykkelse og bevægelse, naturens luner og det forekommende dyreliv. Men naturen er vores medspiller, når vi er indstillet herpå. Derfor planlægges rejsen så vidt muligt med en ”løs kant”, hvilket betyder, at den rejsende bør være klar til at afvige fra faste rutiner på skibet og den planlagte rute.”

-Søren Rasmussen

Hvem kan deltage?

For at deltage på denne krydstogtrejse kræves det, at du er mobil, selvhjulpen og kan færdes uden hjælp i kuperet terræn samt har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser. Personer under 18 år skal rejse i følge med personer over 18 år.

Ikke egnet for gangbesværede

Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerhed, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer. Af sikkerhedsmæssige årsager må kørestole og gangstativer/rollator heller ikke tages med på skibet. Der skal være fri passage på gangarealer o.l.

Særlige forhold vedrørende helbred

I henhold til rederiets regler har du pligt til at informere Albatros om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.

Pas og pasoplysninger til Albatros Travel

På grund af de skærpede sikkerhedsregler ved flyrejser kræver flyselskabet at se dit pas. Desuden kræver rederiet, at alle gæster har oplyst pasdetaljer (pasnummer og -udløbsdag; fødselsdato og -sted). Vi anmoder derfor om, at en paskopi indsendes til Albatros umiddelbart efter en eventuel rejsebestilling. I forbindelse med check-in på skibet afleveres passet eller andet gyldigt billed-ID, som opbevares indtil krydstogtets afslutning. 

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Tilslutning med indenrigsfly

Det er desværre ikke muligt at bestille tilslutning med indenrigsfly i Danmark.

Vigtige regler ved landgange og udflugter

Når vi opholder os i land, er det selvsagt meget vigtigt at udvise dybeste respekt for den unikke natur. Det vil sige at handle efter devisen: Efterlad ikke andet end dine fodspor, og tag ikke andet med fra naturen end minder. Vi beder også om, at man holder sig nogenlunde i nærheden af sin gruppe – det gælder i særdeleshed på en ekspedition i Arktis, hvor mødet med en isbjørn ikke er helt usandsynligt. Her er det også vigtigt at følge ekspeditionslederens anvisninger.

Generelle sikkerhedsregler

1. Informer rejselederen, såfremt du ønsker at gå på egen hånd i land.

2. Gå ikke ind i et hus/en bygning, medmindre du udtrykkeligt er blevet inviteret indenfor.

3. Gå ikke alene i ubeboede områder, sørg for at have gruppen i syne, og husk, at vejret pludseligt kan ændre sig og dermed nedsætte sigtbarheden.

4. Hold (sikkerheds-)afstand til dyr og fugle (minimum fem meter).

5. Hold øje med tiden og husk, hvornår skibet sejler igen. Sørg for, at dit ur viser samme tid som fartøjets.

6. Notér altid på påmønstringstavlen, når du går fra borde, og når du kommer tilbage.

Gode tips til pakkelisten

En skibsrejse omkring i Nordatlanten i foråret kræver relativt stor variation i beklædningen. I Island kan temperaturen godt nå de 12 grader, men på Svalbard må vi forvente temperaturer ned til måske 5 grader – selvom solen kan skinne døgnet rundt. Her vil det varme og vandtætte tøj samt hue og vanter være praktisk.

Medbring tøj, der kan kombineres, for eksempel langærmet uldtrøje inderst, sweater eller fleecetrøje som mellemlag og vand- og vindtæt jakke yderst. På benene er tætvævede fritidsbukser velegnede. Et par lange underbukser samt lette regnbukser til Zodiacsejlads vil man også blive glade for. 

Et par kraftige, velprofilerede og skridsikre vandresko er ideelle om bord og glimrende til spadsering i byerne. Ombord på Ocean Albatros er der et stort udvalg af gummistøvler til udlån. De er praktiske at benytte under landgangene fra gummibådene. På dette togt sejler skibet eksklusivt for Albatros Expeditions, og der er derfor ikke pålagt os en "dress code" om bord. Praktisk rejsetøj er derfor det eneste, der er nødvendigt, også på de festlige aftener, som vi naturligvis afholder.

Det er en rigtig god idé at medbringe en kikkert. Håndklæde behøver man ikke at pakke.

Søsygemiddel

Man kan komme ud for store dønninger, selvom vi forventer at sejle meget indenskærs. Søsygeplaster (Scopoderm eller lign.) virker helt eller delvist for de fleste. Søsygepiller er et alternativ. Vær opmærksom på, at søsygemidler kan virke sløvende.

Skibets besætning4

Ud over Albatros’ ekspeditionsteam er der to besætningsgrupper om bord, som arbejder sammen for at gøre din rejse til en særlig oplevelse. Skibets kaptajn, styrmænd og matroser har ansvaret for driften og styringen af skibet og for de udendørs arealer. Hotelchefen og hotelstaben er ansvarlige for kahytterne, suiterne og bespisningen, og de vil gøre deres yderste for at imødekomme dine behov om bord og sørge for et behageligt ophold. Begge besætningsgrupper er engelsktalende.

Rejseledere og internationale gæster om bord

Vi gør opmærksom på, at der udover skandinaviske gæster også er internationale gæster med på togtet. Derfor består vores ekspeditionsteam af skandinavisk og engelsktalende ekspeditionsguider, som arbejder på tværs med alle gæsterne. Foredrag og informationsmøder vil som udgangspunkt være på engelsk. Når vi går i land som grupper vil der når muligt blive taget hensyn til nationalitet og sprog.

Udflugter – Halvdags og heldags

Det er normal praksis er at sondre mellem halv- og heldagsudflugter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udflugterne varer hhv. en halv eller en hel dag. En halvdagsudflugt foregår vanligvis enten om formiddagen eller om eftermiddagen og vil ikke strække sig over et måltid.

Således vil man oftest være hjemme så det passer med frokost eller middag. Udflugterne varer typisk 2-4 timer. En heldagsudflugt må man forvente varer ca. 5-9 timer, og strækker sig typisk ind over et hovedmåltid, som dog ikke altid behøver at være inkluderet. Dette vil dog være angivet i udflugtsbeskrivelsen.

Hånden på hjertet

At være på ekspeditionstogt

Et ekspeditionskrydstogt er noget helt særligt, deraf også ordet. Vi er ude i områder, hvor der er mange faktorer som vind og vejr der kan påvirke turen. Nogle gange kan vejret holde os tilbage og en tyk tåge kan gøre at vi kommer senere frem – sikkerhed frem for alt. Og andre gange fører en venlig strøm os tidligere mod målet.

Nogle gange stopper vi for at nyde synet af en hval i leg, se en isbjørn jage på en isflage, eller vi bliver lidt længere i en lille grønlandsk bygd, fordi der holdes byfest eller man har trukket en sæl i land.

Derfor er sejltiderne i programmet vejledende, og man må påregne, at det kan forskubbes til den ene og den anden side eller at der må byttes om på rækkefølgen på anløbene. Det er dog altid vores intention at holde programmet så tæt på det udsendte som muligt. Men når man drager på ekspeditionskrydstogt, så må man være forberedt på lidt af hvert. Vi er dog altid sikre på at der er store oplevelser i vente.

Giv en hånd...

På dette togt kommer vi ud på det åbne hav, og det kan ikke undgås, at skibet ruller i søen. Hav derfor altid en hånd på de gelændere og håndlister, der er langs alle korridorer og vægge på skibet. Ved ombordstigning i en Zodiac er det ligeledes vigtigt altid at have en hånd fri, således at man med et såkaldt ’sømandsgreb’ kan blive ført sikkert på plads af den hjælpende sømand. Begge disse gode regler bliver grundigt gennemgået ved det første informationsmøde om bord.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser