Det store europæiske togeventyr – I sporet på Hercule Poirot

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kom på en nostalgisk og naturskøn togrejse gennem Europa med spændende storbyoplevelser undervejs.

Den berømte togstrækning mellem Paris og Istanbul er blevet udødelig gjort af Agatha Christie kendte roman Mordet i Orientekspressen, men faktisk har togruten eksisteret siden 1883. På denne unikke rejse rejser vi med det smukke Great European Express tog, som er indrettet som de oprindelige togvogne.

Vores jernbaneodyssé indledes i Istanbul, hvor vi bl.a. ser Den Blå Moskés fascinerende arkitektur samt ligeledes mageløse Hagia Sofia. Herefter går turen til Bulgariens gamle hovedstad, Veliko Tarnovo og Valakiet og Transsylvanien med Draculas Branslot.

Vi fortsætter til fascinerende Bukarest og til Pusztaen – det næsten 75.000 hektar store område i Ungarn, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Smuk natur er i højsædet, når vi passerer alpelandskaber i Østrig og Schweiz, og inden den store finale i byernes by hvor vi skal se ikoniske bygningsværker og spise dejlig afskedsmiddag, får du lejlighed til at smage på Alsaces bedste druer i sjælfulde Colmar.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Togrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta EUR

Dagsprogram 9 dage
Dag 1
Fly København – Istanbul
Dag 2
Istanbul. Den Blå Moské, Hagia Sofia og Grand Bazaar
Dag 3
Blandt Balkans dramatiske kløfter
Dag 4
Transsylvanien med grev Draculas hjem
Dag 5
Rideshow på Pusztaen og Budapests storslåede arkitektur
Dag 6
Donau-metropolerne Budapest og Wien
Dag 7
De majestætiske alper på toppen af Europa
Dag 8
Haute Couture og Haute Cuisine
Dag 9
Au revoir, Paris!

Hoteller

Hoteller

  • Çırağan Palace Kempinski Istanbul
  • Kempinski Hotel Corvinus
  • Renaissance Paris Arc de Triomphe Hotel

På denne unikke rejse bor vi på gode 5 stjernede hoteller i såvel Istanbul og Paris, henholdsvis inden og efter vores togrejse gennem Europa. Der er desuden indlagt en enkel overnatning i Budapest midtvejs på togrejsen, hvor der bliver mulighed for at slappe af i luksuriøse omgivelser og ikke mindst med badeværelsesfaciliteter, som af gode grunde er bedre end på toget.

De planlagte hoteller er følgende med forbehold for at der kan forekomme ændringer til hoteller med tilsvarende standard:

 

 

Istanbul - Çırağan Palace Kempinski Istanbul
https://www.kempinski.com/en/ciragan-palace

Budapest - Kempinski Hotel Corvinus Budapest
https://www.kempinski.com/en/hotel-corvinus-budapest

Paris - Renaissance Paris Arc de Triomphe Hotel 
https://www.marriott.com/en-us/hotels/parwg-renaissance-paris-arc-de-triomphe-hotel

Great European Express

Med Great European Express rejse du på et rullende hotel med maksimalt 90 gæster. Alle togets vogne er indrettet i klassisk stil, men med moderne udstyr. Lækre specialiteter serveres i de to klimatiserede restaurantvogne. Uden for måltiderne er en barvogn til rådighed for sociale sammenkomster med dine medrejsende. Great European Express kombinerer oplevelsen af ​​en rejse i en behagelig og elegant atmosfære med besøg i de smukkeste byer i Europa!

 

Classic
De klimatiserede sovevogne er byder på en overdådig, nostalgisk atmosfære. De klassiske sovekabiner på 3,5 m² er udstyret med to køjesenge på ca. 66 × 190 cm. Hvert kabine har en vask, læselampe, bagagebærer og et lille bord.Hver togvogn har 9 kupéer med fælles toilet og vaskefacilitter, som er placeret i begge ender af vognen.

Comfort

De cirka 7,74 m² rum i komfortkategorien er med eget badeværelse med toilet, bruser og håndvask. I hvert rum er der to komfortable senge på 185 × 80 cm, som redes dagligt af personalet. To komfortable lænestole og en fritstående stol giver ekstra fleksibilitet. Toget har i alt 4 vogne, hver med 5 kupéer i komfortkategorien. Alle rum er udstyret med individuelt justerbart klimaanlæg, stikkontakter, en lille pengeskab, en hårtørrer og toiletartikler.

Superior
I kategorien Superior er de enkelte kabiner 8,6 m². Hver nat forvandles dit rum til et soveværelse med en king-size seng (190 × 152 cm). Sengene klargøres dagligt af personalet. Hvert rum har eget badeværelse, som er udstyret med toilet, håndvask og separat brusekabine. Alle rum er udstyret med individuelt justerbart klimaanlæg, stikkontakter, en lille pengeskab, en hårtørrer og toiletartikler. En vogn af denne kategori med højst mulig komfort rummer kun 4 rum, således at der maksimalt kan indkvarteres 8 gæster pr.

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
79.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Istanbul

Efter ankomst til Istanbul tjekker vi ind på vores hotel og spiser en lækker velkomstmiddag. I løbet af hele rejsen vil vi spise på håndplukkede lokale restauranter.

Overnatning på Çırağan Palace Kempinski Istanbul (eller lignende)

Dag 2
Istanbul. Den Blå Moské, Hagia Sofia og Grand Bazaar

Med sine cirka 15 millioner indbyggere er Istanbul Tyrkiets største by, dog uden at være hovedstaden – den status fik Ankara i 1923 efter sultanatets afskaffelse og proklamationen af Tyrkiet som en uafhængig republik ledet af præsident Mustafa Kemal Atatürk.

Istanbul ligger, hvor kontinenterne Asien og Europa mødes, og den livlige by danner de kontrastfyldte rammer, hvor disse forenes kulturelt og historisk. Byen breder sig ud på begge sider af Bosporusstrædet, og den europæiske del er igen gennemskåret af det langstrakte, fjordagtige Gyldne Horn.

Dagens byrundtur starter med et besøg i Den Blå Moské med de seks himmelstræbende minareter. Moskéen er Istanbuls hovedmoské og vigtigste vartegn, og den blev bygget i årene 1609-1616 under den osmanniske sultan Ahmed I. Moskéens egentlige navn er da også Sultan Ahmed-moskéen, mens kaldenavnet Den Blå Moské er kommet til senere på grund af de mere end 20.000 smukke blå kakler, der udsmykker moskéens indre.

Efter at have fordybet os i Den Blå Moskés arkitektur og historie skal vi se nærmere på Hagia Sofia, som er Det Byzantinske Riges største bygningsværk. Sofiakirken, som den også bliver kaldt, stod færdig i 537 og var hovedkirke i byzantinsk tid. Kirken er spækket med imponerende mosaikker, og de er et smukt vidnesbyrd om fordums storhed. Vi hører ligeledes om, hvordan runer fra vikingetiden er havnet her. 

Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev Hagia Sofia taget i brug som moské, og der blev tilføjet fire minareter. I 1935 blev bygningen omdannet til museum. 

Om eftermiddagen venter et besøg i den 500 år gamle Grand Bazaar. Den store basar, som i dag har et areal på cirka 200.000 m², tjente oprindelig som byens brødmarked. 

Denne basar er i sandhed en kæmpelabyrint med omtrent 5.000 små forretninger. Ud over butikker er her lagre, værksteder, vekselboder, posthus, tehuse og restauranter. I basaren sælges alt fra sølv til læder, tæpper, vandpiber og antikviteter, men bemærk, at det ikke alt sammen er lige billigt. Husk endelig at prutte om prisen!

Senere på dagen bliver det muligt at se Istanbuls flotte skyline fra vandet, når vi sejler en tur på Bosporusstrædet, inden vi kører et lille stykke ud af byen, hvor vores tog venter på os. 

Vi stiger om bord og finder os godt til rette i vores kupeer. Vores spektakulære togrejse gennem Europa kan begynde.

Overnatning om bord på toget.

Dag 3
Blandt Balkans dramatiske kløfter

Når du vågner, er der god chance for at du gnider øjnene en ekstra gang. Over en læk morgenmad kan du se toget passere de sydlige Balkanbjerge og et af de højeste pas i Bulgarien, Schipka-passet. En naturskøn og meget dramatisk rute venter forude.

Læn dig tilbage og slap af og nyd turen, der bl.a. er blevet berømmet og rost til skyerne af Karl May, den kendte tyske forfatter af eventyrlige rejsefortællinger, som bl.a. har fremhævet den fantastiske service og nostalgiske stemning ombord på toget, som kløver sig igennem Balkans dramatiske kløfter. 

Om eftermiddagen ankommer tvi til Bulgariens gamle hovedstad, Veliko Tarnovo. Langs den vilde, bugtende Jantra-flod tårner rustikke stenhuse sig over hinanden og sender tankerne tilbage til middelalderen. Øverst troner fæstningen Tsarevets, som var magtens centrum i det andet bulgarske rige (1185-1396), smukt og idyllisk beliggende i Balkanbjergene, der deler Bulgarien i nord og syd. Fæstningen var hjemsted for konger og patriarker og imperiets stærkeste forsvarsværk i nogle hundrede år. 

Blot et par kilometer væk ligger landsbyen Arbanassi, et frilandsmuseum fra det 17. århundrede med sine nænsomt restaurerede købmandshuse og ortodokse kirker, der er fornemt dekoreret med flotte fresker. Ved solnedgang krydser vi Donau ved byen Ruse, hvor grænsefloden mellem Rumænien og Bulgarien løber.

Overnatning om bord på toget.

Dag 4
Transsylvanien med grev Draculas hjem
"Draculas slot" i Bran

Tidligt om morgenen når vi frem til Valakiets brede grønne sletter – et historisk område og fyrstendømme i det nuværende Rumænien. Snart herefter venter Rumæniens hovedstad Bukarest, hvor vi skal på en spændende og informativ byrundtur. 

Bukarest sammenlignes sine steder med Paris, og det får du en fornemmelse af, når vi bevæger os igennem byens bede boulevarder, elegante Art Nouveau-passager og hovedstadens helt egen Triumfbue. 

Folkets Hus, nu sæde for parlamentet, vidner om diktatoren Ceausescus gigantomani, og på Revolutionspladsen, der er bredt ud foran det enorme bygningsværk, kan du se hvor det forkætrede regime blev bragt til ophør i 1989. 

Mens du spiser frokost på restauranten ombord på toget, forlader vi den spændende og farverige by med de store kontraster og drager nordpå. Om eftermiddagen krydser toget de vilde sydlige Karpater. De dramatiske bjerge rejser sig over 2.000 meter op mod himlen, og de stejle kløfter er hjemsted for brune bjørne, ulve og losser. Velkommen til Transsylvanien, der fra det 12. århundrede blev præget af de transsylvanske saksere, en blandet flok af tysktalende indvandrere, som kom til området ad flere omgange i løbet af 1100- og 1200-tallet. 

Invitationen kom fra de ungarske herskere, som gerne ville have Transsylvanien koloniseret som en slags buffer-zone mod invasioner.

En vaskeægte arkitektonisk perle venter dig her i området: Byen Brașov – på tysk Kronstadt – er med sin storslåede rådhusplads, farverige barokke facader, hyggelige caféer, Europas smalleste gade og Den Sorte Kirke et meget smukt bekendtskab. 

I omegnen ligger landsbyen Bran med Branslottet, der skal være Grev Draculas slot. Angiveligt opholdt den mest berømte vampyr i litteraturhistorien sig netop her. Hvad der er myte, og hvad er historiske vidnesbyrd finder du ud af i dag. 

Ved aftensmadstid er vi tilbage på sporet og ombord på toget, der stikker kursen mod nordvest.

Overnatning om bord på toget.

Dag 5
Rideshow på Pusztaen og Budapests storslåede arkitektur

De grønne bakker i det ungarske lavland strækker sig til horisonten. Hvad ville en tur til Ungarn være uden en tur til Pusztaen, det næsten 75.000 hektar store område, der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Pusztaen er et fremragende eksempel på et kulturlandskab, der er blevet bevaret. Her har husdyr græsset gennem årtusinder, og talrige folkeslag er migreret gennem Karpaterne og har slået sig ned her.

De ubrudte vidder er kun lejlighedsvis forstyrret af træer, lunde og landsbyer, og det er som om de menneskeskabte elementer helt forsvinder i det harmoniske landskab. Der er i dag næsten ingen fastboende på pusztaen, men i græsningssæsonen fra april til oktober sætter hundreder af kvægopdrættere deres dyr på græs.

Fra togstationen i den charmerende by Kecskemét kører du gennem den brede slette til et ridecenter. Efter den traditionelle velkomst med abrikosbrandy og saltede kager, vil du her være vidne til et spektakulært hesteshow.

Ungarernes akrobatiske ridekunst er legendarisk! Akkompagneret af hæsblæsende csárdás, en traditionel musik og folkedans, som begynder langsomt og går over i et stadig vildere tempo. Kan du forlader godset en stor oplevelse rigere og stige ombord på toget igen. 

Tidligt på eftermiddagen ankommer vi til Budapest, hvor du atter forlader dit rullende hjem: I aften skal du bo på et storslået hotel i den gamle bydel. 

Budapest består af to byer, Buda og Pest, adskilt af Donau, og hvad er bedre end at se nærmere på byens mange arkitektoniske mesterværker fra dens smukkeste perspektiv, nemlig på en udflugt på floden.

På den ene side ligger Citadellet, Fiskerbastionen og Gellért-bjerget, på den anden side finder man den store markedshal, Budaslottet og den største parlamentsbygning i verden. Du kommer selvfølgelig også forbi den berømte Kædebro og Margreteøen, Budapests grønne lunge midt på Donau. Ungarns hovedstad er fuld af historie og historier – en symfoni for alle sanser!

Overnatning på Kempinski Hotel Corvinus Budapest (eller lignende).

Dag 6
Donau-metropolerne Budapest og Wien

Efter morgenmaden bevæger vi os mod den smukke togstation, hvor Orientekspressen og endnu et kapitel af vores nostalgiske togrejse venter. Snart forlader vi Budapest og kører gennem det ungarske lavland til den østrig-ungarske grænse. 

Om eftermiddagen bydes vi velkommen i den klassiske musiks verdenshovedstad. Wien er et smukt eksempel på, hvordan verden af i går møder verden af i dag. Her er både reminiscenser fra dobbeltmonarkiets storhedstid og spændende moderne kunst på en række af byens fremragende museer i MuseumsQuartier. Her er flotte art nouveau-bygninger fra forrige århundrede og kunstneren Hundertwassers arkitektur, der kredser om menneskets ret til frihed og selvstændighed. Her er gamle opulente kaffehuse men også dagsordenssættende cafeer og barer. 

Fra Westbahnhof, hvortil vi ankommer, kan du nemt udforske Wien med offentlig transport på egen hånd og kan f.eks. gå på opdagelse i store kulturseværdigheder som Hofburg og Stephansdom, madmarkedet Naschmarkt og eller park- og forlystelsesområdet Prater. 

Det kan også varmt anbefales at drikke en kop kaffe på et af de store gamle kaffehuse, som Wien er så rig på, og vælge en Sacherttorte, en apfelstrudel eller noget tredje fra det indbydende og omfangsrige kagekort. 

I det blide aftenlys er du tilbage om bord på toget, som snart vil rulle vestpå ad sporene til Semmeringbahn, Europas allerførste bjergbane. 

Det ingeniørmæssige vidunder har siden 1998 været på UNESCOs verdensarvsliste.

Overnatning om bord på toget.

Dag 7
De majestætiske alper på toppen af Europa

Der er grund til at stå tidligt op for de store oplevelser ruller forbi panoramavinduerne allerede fra morgenstunden, når vi krydser Alperne fra øst til vest. 

Fra toget har du frit udsyn til de majestætiske alpetoppe, så det er bare med at læne sig tilbage i den elegante salonvogn og nyde synet af de fascinerende bjerggiganter og farverige alpehytter, der glider forbi. 

Vi følger Inn-dalen gennem Tyrol, krydser det lille fyrstedømme Liechtenstein og når den schweiziske kanton St. Gallen. Om morgenen venter også Luzern på dig med den overdækkede træbro Kapellbrücke, der oprindeligt er fra 1333 og byens vartegn, men kun delvist genopført efter en brand i 1993. 

Broen løber tværs over floden Reuss, og det ottekantede tårn på broen, der nu er lavshus – et af mange fra middelalderen – var oprindelig vagttårn, men blev senere brugt som vandtårn og fængsel.

Herfra går turen videre til Kriens og med svævebanen og panoramagondolbane langs stejle klippevægge op til bjergmassivet Pilatus. I horisonten ses Mont Blanct og andre sneklædte bjergtinder, nedenfor er der pletter med grøn bevoksning og den blågrønne Vierwaldstättersø. 

Pilatus er vartegn for Centralschweiz og Luzern, og navnet kommer fra gammel folketro. Ifølge den blev den romerske statholder Pontius Pilatus sænket ned i en bjergsø, men gik igen som genfærd. 

Herfra går togturen videre til Frankrig, hvor vi stopper i Alsace og den hyggelige by Colmar, som har bevaret sin helt egen identitet, hvor fortiden er integreret del af byens moderne liv. 

Colmar er centrum for vindyrkningen i Alsace, og til vinen følger fremragende mad. I byen finder man derfor lækre specialbutikker, markeder, gode spisesteder og en vinfestival. Vinen skal du heller ikke snydes for, og vi tager derfor en afstikker til en af områdets bedste vingårde.

Efter denne herlige oplevelse skal vi tilbage til vores elegante hjem på skinner. 

Overnatning om bord på toget.

Dag 8
Haute Couture og Haute Cuisine

Om morgenen ankommer toget til Gare de L'Est i Paris. Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til rullende hjem og besætningen ombord. Til gengæld kan vi glæde os til mødet med en af verdens smukkeste byer. 

Den gamle kunstnerbydel Montmartre har stadig en snert af fordums bohemeliv, som gjorde kvarteret berømt og berygtet under La Belle Époque – perioden omkring år 1900, hvor Frankrigs blomstrende og hastigt voksende hovedstad var præget af omfattende byggeaktivitet omkring de store boulevarder samt et spirende kultur- og forlystelsesliv. 

I Montmartre kan vi fra trapperne af den snehvide kirke Sacré-Coeur se hele Paris udfoldet og på byrundturen vil vi ligeledes se ikoniske pariservartegn som Eiffeltårnet, Operaen og Place Vendôme. Vi skal også gå en tur langs Champs-Élysées fra Triumfbuen. 

Med gademusikernes sjælfulde chansons i ørerne kan du efter en dag fyldt med gode oplevelser tage del i den stemningsfulde afskedsmiddag, hvor du og dine medrejsende kan genopleve minderne fra en unik rejse gennem Europa. 

På denne sidste nat bor du på et godt og centralt beliggende hotel i den franske hovedstad.

Overnatning: Renaissance Paris Arc de Triomphe Hotel (eller lignende).

Dag 9
Au revoir, Paris!

Selv den skønneste rejse får en ende. Således også denne.

I dag Rejser vi de sidste kilometer mod lufthavnen i Paris, hvorfra vi flyver hjem efter en intens og begivenhedsrig jernbaneodyssé med mange spændende afstikkere.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 79.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
39.998,–
Tillæg for opgradering af kupé

Dobbeltkupé Comfort 16.998 kr. pr. person
Dobbeltkupé Superior 29.998 kr. pr. person
Enkeltkupé Comfort 49.998 kr. (På forespørgelse)
Enkeltkupé Superior 59.998 kr. (På forespørgelse)

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Istanbul og Paris – København
  • Helpension
  • Udflugter og transport jf. program
  • 3 nætter på 4-5-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse
  • 5 nætter i delt dobbeltkupé om bord på Great European Express, kategori Classic
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffører, guider og togpersonale ca. kr. 1200,-
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr på kr. 130,- pr. faktura
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 10 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser