Georgien – Kaukasus’ kronjuvel

Vi flyver mod Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvortil vi ankommer den efterfølgende dag. Mellemlanding i Riga.

Ved ankomst til Tbilisi kører vi til vores hotel, hvor der er mulighed for at slappe af og sove yderligere et par timer, inden dagens program starter.

Tbilisi er en gammel by med en historie, der rækker helt tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen er dog flere gange gennem historien blevet nærmest jævnet med jorden af angribende invasionsstyrker, senest i 1795, hvor Persiens Aga Mohammed Khan brændte byen ned til grunden.

Første stop er en tur i den gamle bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi stopper ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da. Allerede i det 5. århundrede lå her en kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.

Vi går nu op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. ’Tbili’ betyder da også ’varm’, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af den ikke ubetinget behagelige lugt fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser og gigt, få en massage eller bare en hyggestund. Vi tager turen op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel.

Vi runder turen af med en spadseretur op til Freedom Square, byens hovedtorv, herfra udgår Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse. Vi spiser middag på en lokal restaurant med typiske georgiske retter, inden vi kan få en tiltrængt nattesøvn efter en lang og indholdsrig dag.

I dag begiver vi os mod Kakheti-regionen øst for hovedstaden. Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i Kakheti-regionen præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter (i stilmed den romerske amfora), som er nedsænket i jorden. Inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle, og en lang række georgiske naturvinsproducenter har i dag en høj stjerne i både Danmark og andre dele af Europa. Nogle af de bedste vine ender på bordet på prominente gourmetrestauranter som Noma, så der er grund til høje forventninger.

Vores første stop er en af områdets kønneste byer: den lille Signaghi, der ligger på en bakketop med udsigt over Alazani-dalen og Kaukasus i det fjerne. Her er smalle, stejle, brolagte gader og pastelfarvede huse fra 17- og 1800-tallet med udskårne træbalkoner. Den gamle bymur fra 1700-tallet er stadig intakt, og man kan gå en
lille tur oven på den.

Efter at have set nærmere på denne meget interessante by fortsætter vi mod landsbyen Sagaredjo, hvor vi gør holdt hos en lokal bonde. Her spiser vi en god, solid georgisk frokost og får et indtryk af livet på landet og hører om georgiske traditioner.

Afslutningsvis skal vi naturligvis også smage på det Kakheti er så berømmet for, nemlig deres vin. Vi besøger en vingård i området og smager på de lokale dråber, og får meget mere at vide om den georgiske vintradition.

Sidst på eftermiddagen begiver vi os tilbage mod hovedstaden, hvortil vi ankommer til aftensmadstid.

Efter morgenmaden er det blevet tid til at tage afsked med Tbilisi og på vej ud af byen kigger vi forbi Georgiens største fødevaremarked, Desertir marked. Som navnet indikerer, har markedet ikke altid været centrum for handel med fødevarer, men var hjemsted for alle de deserterede soldater under zartiden, som solgte ud af deres ejendele for at klare sig. I dag falbydes alt lige fra gummistøvler til æbler, barbergrej og georgiske krydderier – gerne fra bagsmækken af en rusten lada – og priserne er så afgjort til at prutte om.

Vi fortsætter nu mod den nærliggende by Mtskheta, der er landets religiøse center.  Kristendommen blev statsreligion i Georgien helt tilbage i år 317, og kirkerne i området omkring byen Mtskheta hører til de ældste og vigtigste i hele Georgien. UNESCO har da også anerkendt kirkernes betydning med en plads på verdensarvlisten.

Det gælder for eksempel Jvari-klostret, som ligger oppe på en bakketop med smuk udsigt over byen og floden Mtkvari, der slynger sig nedenfor. Det lille kloster er bygget i det tidlige 600-tal på et helligt sted, hvor enten Sankt Nino (en kvindelig evangelist) eller kong Mirian, som hun omvendte til kristendommen, satte et stort trækors. Bygningen er strengt symmetrisk, udlagt i en korsform med ekstra
rum mellem ’armene’, så hele grundplanen bliver oktagonal.

Inde i Mtskheta by finder vi Svetitskhoveli-katedralen, der er den næststørste kirke i hele Georgien og en af de vigtigste. Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken! Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet.
Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde.

Der bliver tid til at gå rundt på egen hånd i de hyggelige gader omkring kirkerne, inden vi fortsætter videre mod skisportsområdet Gudauri, der ligger smukt placeret med udsigt til de imponerende Kaukasusbjerge. Vi overnatter midt ude i naturen og spiser middag på hotellet.

I dag fortsætter vi køreturen op mod Kaukasusbjergene ad den såkaldte Georgiske Militærhovedvej, der blev anlagt i det svære bjergterræn i 1800-tallet, da Georgien blev besat af Rusland. Trods vejens lidt ucharmerende navn er køreturen en meget naturskøn oplevelse, hvor vi kører opad i de storslåede bjerglandskaber.

Første stop er bjergbyen Stepantsminda (tidligere kaldt Kazbegi), hvor der er tid til at gå en lille tur og nyde den imponerende udsigt til Kazbek-bjerget. Herfra sætter vi kursen mod Den Hellige Treenighedskirke eller Tsminda Sameba, som den også kaldes. Kirken ligger helt isoleret på en bjergtop i det mægtige, øde Kaukasus-landskab, og den bjergtagende beliggenhed har gjort kirken til et nationalsymbol for Georgien.

Vi spiser frokost i Kazbegi hos en familie, der trakterer med hjemmelavede specialiteter, og mon ikke den lokale vodka chacha også kommer på bordet.
Mange kunsthåndværkere holder til i og omkring Kazbegi, og efter vores frokost besøger vi en lokal kunstner, der har specialiseret sig i filtprodukter, som hun stolt viser frem.

Vi slutter dagen af med at lægge vejen forbi den frodige Sno dal, hvor der er mulighed for en lille vandretur i de smukke omgivelser, hvis man da ikke har lyst til at finde et roligt spot og bare nyde udsigten til det storslåede kaukasiske bjergmassiv.

Vi er tilbage i Gudauri sidst på eftermiddagen og slutter en lang og indholdsrig dag af med en god middag på hotellet.

Det er blevet tid til at tage afsked med bjergene, og i dag begiver vi os mod lavlandet, nærmere betegnet til Josef Stalins fødeby, Gori. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også den brutale diktators udrensninger og den politiske forfølgelse, Gulag og pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.

Fra Stalin og Gori fortsætter vi til den nærtliggende oldtidsby Uplistsikhe, der er hugget direkte ud af klippen. Fra det 6. århundrede f.Kr. til 1. århundrede e.Kr. var byen et førkristent religiøst centrum, hvor solgudinden blev dyrket. Efter den arabiske invasion i området i 645 blev Uplistsikhe residens for de kristne konger, som overtog
de hedenske templer og lavede dem om til kirker. Her fik byen sin storhedstid og husede på et tidspunkt hele 20.000 mennesker. Det vi ser i dag, er dog mindre end halvdelen af den oprindelige by. Den blev nemlig godt og grundigt ødelagt af mongolerne i 1240, og nu er kun resterne af den inderste bykerne tilbage. Vi kan ikke desto mindre stadig beundre det arbejde, der er lagt i udformningen af grotte-rummene for mere end 2.500 år siden.

Vi fortsætter mod Georgiens næststørste by Kutaisi, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

Det er blevet tid til at forlade Kutaisi, og efter endnu en god og nærende morgenmad begiver vi os mod et meget specielt område lige udenfor Kutaisi. På vejen kører vi forbi det georgiske parlament, der blev flyttet til byen i 2012 på ordre af daværende præsident Saakashvili i et forsøg på at sprede magten i landet.

Snart er vi omgivet af store, nedslidte bygninger, som tidligere husede Georgiens største sanatorium. Da Tskaltubo var på sit største i midten af 1960’erne kom her hvert år mere end 100.000 besøgende, som overnattede på stedets mange hoteller og herberge. Mange fik desuden behandlinger med det helbredende kurvand, som Tskaltubo var så berømmet for. Efter den russiske invasion af Abkhasien i 1992-93 blev en del af bygninger brugt som midlertidig bolig for fordrevne flygtninge, men idag er livet langsomt ved at vende tilbage til området. Nye hoteller skyder op og blander sig med de gamle kurbade, der kun i et vist omfang er blevet restaureret.

Vi fortsætter efterfølgende mod de imponerende huler ved den lille landsby, Kumistavi. Hulesystemerne blev først opdaget i 1984 og fik navnet Prometeus, efter et georgisk sagn. Hulerne er Georgiens største og mest velbesøgte, og på den 1,5 kilometer lange vandretur gennem de smukke huler ser vi stalaktitter, stalagmitter, søer og sale, der kan tage pusten fra selv den mest erfarne huleentusiast.

Efter en tur under jorden begiver vi os mod kysten og byen Batumi. Batumi, oprindelig en græsk handelsstation, ligger ved Sortehavskysten og kan bryste sig af et subtropisk klima, der de sidste mange årtier har tiltrukket turister til området. I kølvandet er fulgt byggerier af nye, moderne hoteller, casinoer og andre former for let underholdning. Der findes dog stadig en hyggelig gammel bymidte, ligesom den store industrihavn er forsøgt shinet op. Batumi Boulevard, grundlagt i 1884, strækker sig 6 km langs kysten og byder på et væld af udendørsrestauranter, barer og cafeer. Det er her livet leves, og byens sjæl for alvor folder sig ud.

Vi tjekker ind på vores hotel, hvorefter aftenen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Vi starter morgenen med en lille rundtur i Batumi. Vi slentrer langs havnepromenaden og kigger forbi byens vartegn, The Alphabet Tower, som er en hyldest til det georgiske skriftsprog. Vi kigger naturligvis også forbi nogle af byens mange smukke pladser. Vi promenerer desuden lidt ned af den imponerende strandpromade, der med sine næsten 7 kilometer hører til blandt de længste i verdenen.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og rundt om i byen er der mange spændende butikker og fredfyldte parker. I udkanten af byen finder man desuden landets smukkeste botaniske have. Haven blev oprettet i 1912 af den russiske botanist Andrej Krasnov, og ligger smukt placeret i det bakkede landskab nord for centrum.

Er man mere til historie og kultur har Batumi også gode ting at byde på. Måske et besøg på det lille Nobel-museum, der fortæller historie om Nobel-brødrenes olieeventyr i området. Byens nyåbnede etnografiske museum kan også kraftigt anbefales. Museet er privatejet og museet består udelukkende af ting, som ejeren
Kemal og hans familie selv har samlet; ja selv mannequindukkerne er replikaer af afdøde familiemedlemmer, venner og bekendte.

Om aftenen mødes vi alle til afskedsmiddag på en lokal restaurant.

Det er blevet tid til at tage afsked med smukke Georgien. Med kufferten fyldt med gode minder kører vi til lufthavnen i Batumi og flyver tilbage til Danmark.