Alexander den Stores verden

Vi flyver fra København til Nordmakedoniens hovedstad, Skopje, hvor vi lander midt på dagen. Efter en let frokost kaster vi os over dagens program.

Den nordmakedonske hovedstad kan fremvise en lang og omtumlet historie, der præger byen den dag i dag.

Et voldsomt jordskælv i 1963 ødelagde store dele af den gamle by, men gav plads til opførelsen af store boulevarder og flotte pladser. Overalt i byen finder man imponerende marmorskulpturer, hvoraf mange naturligvis forestiller landets mest berømte personlighed, Alexander den Store. Den nordmakedonske konge (356 – 323 f.Kr) blev kun 33 år gammel, men efterlod sig en arv, der strækker sig helt frem i moderne tid, og som ikke er blevet mindre aktuel af den seneste tids mundhuggeri mellem den græske og nordmakedonske stat om brugen af hans navn.

Vi starter dagen med at kigge forbi byens største plads, Makedonia Square, hvor en 15 meter høj statue af netop Alexander den store skuer ud over byen. Fra pladsen kan man krydse over Stenbroen, der forbinder det nye Skopje med den gamle bydel. I de små, hyggelige gader faldbydes alt fra lokalt kunsthåndværk til støvsugerposer, og vi skal naturligvis også se nærmere på det smukke Kale Fort, der ligger i samme område.

Senere begiver vi os uden for byen for at besøge byens vartegn, det 66 meter høje Jernkors som blev rejst i 2002 til minde om 2.000-årsdagen for indførelsen af kristendommen i Nordmakedonien. Fra toppen er der en smuk udsigt over Skopje og den omkringliggende dal, hvorfra Alexander den Stores Rige udsprang.

Efter en god morgenmad er det blevet tid til at begive os mod Nordmakedoniens største attraktion, Ohridsøen. Undervejs besøger vi Stobi, der rummer store arkæologiske skatte. I udgravningerne omkring byen har man fundet keramik helt tilbage fra yngre stenalder, men byen nævnes første gang i historiske kilder, da kong Filip V af Nordmakedonien i år 217 f.v.t. skulle have erobret byen fra Paionien. Senere kom romerne, og de forskellige perioder afspejler sig i de efterladte ruiner. Her er også rester af tidlige kristne kirker, en af dem bygget oven på en synagoge fra 200-tallet, så her har også været jødisk tilstedeværelse.

I Stobi besøger vi også en lokal vingård. Nordmakedonsk vin er på vej frem, og vi får mere at vide om de lokale druesorter, samt naturligvis mulighed for at smage på varerne. Her spiser vi også en let frokost.

Vi fortsætter nu mod Bitola, der er en af Nordmakedoniens ældste byer, grundlagt som Heraclea i det 4. århundrede f.v.t. af kong Filip II af Nordmakedonien – Alexander den Stores far. Vi tager en rundtur til byens centrum og ser klokketårnet, den jødiske kirkegård og byens basar. Vi får også lejlighed til at se ruinerne af den oprindelige del af byen, som rummer romerske beboelseshuse og et amfiteater. Her er blandt andet nogle meget velbevarede mosaikker på basilikaerne.

Turen fortsætter herfra til Ohrid, hvor hotellet og aftenens middag venter.

Ohrid ligger ved den smukke Ohridsø, som tiltrækker mange besøgende og feriegæster. Søen er Balkanhalvøens dybeste, med en dybde på op til 288 meter, og de 358 km2 vand er fordelt mellem Albanien og Nordmakedonien. Både søen og Ohrids gamle bydel oppe ad bjerget er på UNESCO’s lister over henholdsvis verdens natur- og kulturarv. Med mere end 3.000 år på bagen er byen en af de ældste på hele Balkan. Legenden siger, at Ohrid engang havde 365 kirker, en for hver dag, og derfor blev kaldt Balkans Jerusalem. I dag er tallet ikke helt så stort, men stadig imponerende!

Vi tager på en rundtur til byens største seværdigheder, blandt andet Samuils Fort på toppen af bjerget, hvorfra der er en flot udsigt over byen og søen. Lige neden for fortet ligger en arkæologisk udgravning af et tidligt kristent anlæg, centreret omkring Skt. Clemensklostret, der nu er genopbygget. Man mener, at flere tusinde disciple her blev uddannet til at skrive bibelmanuskripter i det glagolitiske alfabet, det ældste slaviske alfabet. Vi ser også Sofiakirken, som blev bygget under Det 1. Bulgarske Rige, lige efter den officielle overgang til kristendommen omkring år 1.000. Det indre af kirken er flot udsmykket med middelalderfreskoer, og kirken er så vigtig en del af den nordmakedonske kulturarv, at den er at finde på 1.000- denar-pengesedlen.

Om eftermiddagen tager vi på en kort sejltur på Ohrid-søen og nyder den smukke natur helt tæt på. Herefter kører vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er fri til afslapning i den hyggelige by ved søens bred.

Det er blevet tid til at sige farvel til Ohrid, og hvad er mere passende end en afsked ved Skt. Naumkirken, som ligger smukt placeret ved Ohridsøen. Kirken er opkaldt efter missionæren Sankt Naum, som spillede en central rolle i oversættelsen af biblen til oldkirkeslavisk – et sprog, der har haft stor indflydelse på Østeuropas sprog og kultur. Ifølge traditionen kan man stadig høre helgenens hjerte slå, hvis man lægger øret til hans grav inde i kirken. På gårdspladsen uden for kirken kan man være heldig at se de lokale påfugle stoltsere rundt.

Vi krydser grænsen til Albanien og kører snart ind i den lille by Drilon, hvor Albaniens tidligere diktator Enver Hoxha havde en af sine mange sommerresidenser.

Senere på dagen ankommer vi til Korja, der med sine ca. 75.000 indbyggere er den 6. største by i Albanien. Omgivet af den smukke Morava-bjergkæde har byen altid haft større kontaktflade med Grækenland end resten af det nuværende Albanien, og store dele af befolkningen snakker da også fortsat græsk. Vi besøger den hyggelige gamle bymidte med dets brostensbelagte gader og den imponerende orthodokse katedral, der hører til blandt de største i det religionsliberale land. Vi besøger også Albaniens ældste skole, der i dag er omdannet til museum.

Efter en kort albansk flirt vender vi næsen mod øst og krydser først på formiddagen over grænsen til Grækenland. Første stop på den græske side er Vergina, hvor Alexander den Store blev kronet i 336 f.Kr. En stor del af den nordmakedonske kongeslægt ligger begravet her, og vi går på opdagelse mellem nogle af de mange  kongegrave. Hvis tiden tillader det, kigger vi også forbi det tilhørende museum, hvor de mest imponerende dele af gravfundene er udstillet.

Små 70 kilometer fra Vergina finder vi endnu en vigtig by i Alexander den Stores liv, nemlig hans fødeby Pella.

Alexanders opvækst var præget af forældrenes forgudelse af deres søn. og livet i datidens hovedstad gjorde ikke noget betingelsesløst godt for den unge mands selvopfattelse. Vi besøger det imponerende udgravningsområde og får en fornemmelse af livet for den græsk-makedonske overklasse under Alexander d. Stores tid.

Vi ankommer til Thessaloniki først på aftenen, hvor vi nyder en velfortjent middag på vores hotel
NB For afgange i foråret 2020 kan udflugten til Pella muligvis blive rykket til dag 6 grundet ændrede åbningstider i Pella.

Thessaloniki, beliggende ud til Den Thermaiske Bugt, er ikke kun den næststørste by i dagens Grækenland, men også i det osmanniske rige – og var dertil også en af de rigeste byer næst efter Istanbul. I dag regnes den for at være Grækenlands kulturelle hovedstad med mange festivaler og kulturbegivenheder, og byens universitet er landets største. Thessalonikis historie går omkring 2.300 år tilbage, og byen rummer ikke mindre end 15 monumenter, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Særligt er tidlige kristne kirker og andre byzantinske bygninger repræsenteret.

Vi ser et udvalg af dem såvel som andre af byens kendemærker – blandt andet Galerius’ Triumfbue, hvoraf omkring en tredjedel er bevaret. Buen blev bygget af den romerske kejser Galerius for at markere sejren over perserne. Buen var oprindeligt forbindelsesled mellem Rotundaen 125 meter væk og Galerius’ palads, der ikke længere eksisterer. Vi ser også Heptapyrgion, borgen på bakken, der trods sit navn – ’fort med 7 tårne’ – faktisk har 10, og vi lægger også vejen forbi Det Hvide Tårn ved havnepromenaden, som under det osmanniske herredømme var fængsel og del af et større havnefort.

Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og om aftenen er der mulighed for selv at finde sig en restaurant og prøve nogle af de lokale, græske specialiteter.

I dag går ruten mod nordøst til Edirne i Tyrkiet. Der venter os en lang – men interessant – køretur, hvor vi passerer smukke landskaber og fine byer på både den græske og tyrkiske side af grænsen. Vi ankommer hen på eftermiddagen og får her mulighed for at strække benene på en spændende byvandring til de største seværdigheder. Edirnes tidligere navn var Hadrianopolis, efter den romerske kejser Hadrian, der grundlagde byen ved en thrakisk landsby. På vores gåtur ser vi den eneste tilbageværende rest af den romerske bymur: Det Makedonske Tårn.

Edirne blev siden hovedstad i det osmanniske rige i årene 1365-1453, inden æren tilfaldt Konstantinopel (Istanbul). Fra den osmanniske periode stammer nogle smukke broer over Tunca-floden såvel som Semiliye-moskéen, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Moskeen stod færdig i 1575, og den ottekantede struktur og store symmetri skyldes arkitekten Mimar Sinan. Den centrale kuppel er mere end 30 meter i diameter og omgives af fire mindre kupler og 4 høje minareter. Oprindeligt var moskéen omgivet af biblioteker, skoler, bade, et hospital, en begravelsesplads og suppekøkken til de fattige. Mimar Sinan, der var datidens stjernearkitekt, har også tegnet byens berømte tyrkiske bade – Sokullu Hamami – der stadig er i brug.

Vi kommer også forbi ruinerne af en stor synagoge, der står som et symbolsk monument for byens tidligere jødiske menighed. Synagogen blev opført efter den store brand i Edirne i 1905, hvor byens 13 synagoger brændte ned, og den er bygget med Leopoldstädter-synagogen i Wien som forbillede. Lige inden første verdenskrig boede her omkring 28.000 jøder, men siden er næsten alle jødiske indbyggere flyttet væk, hovedsagligt til Istanbul og Israel. I takt med den svindende menighed fik synagogen lov at forfalde, indtil den i 1983 helt blev lukket.

Vi fortsætter vores rejse til Istanbul, Tyrkiets største by med 13,9 millioner indbyggere, og dertil landets økonomiske, kulturelle og historiske hjerte. Istanbul er en kosmopolitisk by, som både rummer supermoderne storbyatmosfære og gavmilde mængder af 1001 nats stemning fra tiden som hovedstad i Det Byzantinske Rige og senere som del af Det Osmanniske Rige. Begge de gamle riger har sat imponerende arkitektoniske fingeraftryk på byen, der emmer af storslået historie i alle kroge og kanter.

Vi fejrer ankomsten til Istanbul med en sejltur på Bosporus, en af verdens travleste vandveje. Byen breder sig ud på begge sider af Bosporusstrædet, og den europæiske del er igen gennemskåret af det langstrakte, fjordagtige Gyldne Horn. Havet er således en integreret del af byen, og det hører naturligvis med til en vaskeægte Istanbul-oplevelse at tage en sejltur i Bosporusstrædet, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet. På dagens udflugt sejler vi derfor ud og nyder den helt særlige oplevelse, det er, at befinde sig på skillelinjen mellem Europa og Asien. Vi nyder den smukke udsigt ind over byen, hvor skylinen vidner om byens udvikling fra 1500-tallet til i dag med himmelstræbende minareter og højhuse side om side.

Vi tager hul på en dag fyldt med oplevelser, først i stemningsfulde Sultanahmet, Istanbuls gamle bydel. Her finder man flere af byens eksotiske basarer og byens mest markante historiske bygningsværker.

Vi starter dagen på den imponerende Sultanahmet-plads, der ligger, hvor Konstantinopels gamle hippodrom befandt sig. I romersk og byzantinsk tid blev den brugt til hestevæddeløb. Disse væddeløb var ikke blot sportsbegivenheder, men en sjælden mulighed for almindelige mennesker for at samles det samme sted som kejseren. De konkurrerende hold var sponsoreret af forskellige politiske partier, og væddeløbene blev tit blandet sammen med politiske og religiøse rivaliseringer. Hippodromen var omkring 450 meter lang og 130 meter bred og kunne rumme omkring 100.000 tilskuere. De ydre vægge med tilskuerpladserne eksisterer ikke længere, og kun lidt af endevæggen og hippodromens midte er bevaret. Her kan vi se en søjle – bragt hertil fra Apollotemplet i Delfi – og en egyptisk obelisk bygget for faraoen Tuthmosis III, med over 3.500 år på bagen.

Herfra fortsætter vi til Den Blå Moské med de seks himmelstræbende minareter. Moskéen er Istanbuls hovedmoské og byens vigtigste vartegn, og den blev bygget i årene 1609-1616 under den osmanniske sultan Ahmed I. Moskéens egentlige navn er da også Sultanahmet Camii, mens kaldenavnet Den Blå Moské er kommet til senere på grund af de mere end 20.000 smukke blå kakler, der udsmykker moskéens indre.

I nærheden ligger både det imponerende Topkapi-palads og Haghi Sofia, som man passende kan besøge på den efterfølgende fridag, hvis man har lyst til det. I samme områder finder vi også Istanbul Arkæologiske Museum, som blandt de mange udstillingsgenstande, har især én, som vi må se: Alexander den Stores sarkofag. Den smukt dekorerede kiste blev udgravet i 1887 i Sidon i det nuværende Libanon, men bragte desværre ikke yderligere vished over Alexanders endelige som historikere stadig strides om. De smukke relieffer gennemgår de vigtigste slag og periode i Alexander den Stores liv og danner en passende afslutning på vores rejse i den store hærførers fodspor.

Om eftermiddagen fortsætter vi mod området omkring den smukke Suleymaniye moské, der er opført af den berømte arkitekt Mimar Sinan, som også stod bag moskébyggeriet i Edirne. Suleymaniye er Istanbuls andenstørste moské. Moskéen ligger i en rigtig hyggelig del af den gamle by, og vi besøger vi bl.a. det store Spice marked, hvor de lokale handler og hvor mængden af turister er noget mindre end i den mere kendte Grand Bazaar. Der bliver tid til at gå rundt på egen hånd og gøre de sidste indkøb.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Måske har man lyst til et besøg i Topkapi-paladset, sultanens verdenskendte palads under det osmanniske rige, som ikke blot var bolig for sultanen og hans harem, men hjemsted for hele hofetaten og det enorme Osmannerriges forvaltning og regering. Det store palads var dermed ramme om cirka 5.000 menneskers daglige liv og var nærmest en by i byen. Paladsbyggeriet blev igangsat i 1465 af sultan Mehmet II, erobreren af Istanbul. Hans efterfølgere på tronen tilføjede nye pavilloner, og paladsområdet udgør hele 70.000 kvadratmeter.

Et besøg i Topkapi-paladset er som at hoppe direkte ind i fortællingen om 1001 nats eventyr og giver et fantastisk indblik i sultanernes overdådige levevis. Som en ekstra bonus er der en imponerende udsigt over Bosporusstrædet og Det Gyldne Horn fra palads-området, der ligger på en af Istanbuls syv bakker. Husk at medbringe tørklæde til at dække eventuelle bare skuldre.

Har man stadig plads i kufferten kan man også overveje at kigge forbi Grand Bazaar, Istanbuls 200.000 kvadratmeter store overdækkede basar, som stammer tilbage fra 1461, hvor den var byens brødmarked. Basaren er en kæmpelabyrint med flere tusinde små forretninger. Ud over butikker er her lagre, værksteder, vekselboder, posthus, tehuse og restauranter. I basaren sælges alt fra sølv til læder, tæpper, vandpiber og antikviteter, men bemærk, at det ikke alt sammen er lige billigt. At handle på tyrkisk betyder, at man byder cirka halv pris af det, der forlanges. Og så mødes man et sted derimellem.

Midt på eftermiddagen kører vi til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.